Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvor kreativ er du? Prøv denne simple test og få svar på 4 minutter

Forskning og videnskab

22/11/2023 06:22

J. Bøgen

Hvilken score fik du?

Hvor kreativ er du egentlig?

Svarene er nok lige så talrige, som der er mennesker her i verden, men nu har en gruppe forskere faktisk fundet en simpel måde til, hurtigt, at vurdere, hvor kreativt tænkende, du faktisk er.

Det lyder måske langhåret, men metoden går faktisk bare ud på at bede deltagerne om at skrive 10 navneord.

Og faktisk virker testen bedst, hvis du ikke ved mere om den - så hvis du har lyst til at prøve den, kan du trykke lige her (åbner en ny side), og så kan du passende bagefter vende tilbage og læse om, hvorfor testen fungerer!

Har du fået et resultat? Uanset hvad får du i hvert fald forklaringen bag testen nu!

Sådan virker det

Teorien bag den form for test hedder Divergent Association Task (DAT) og går ud på, at jo mindre til fælles ordene har, jo mere kreativt tænkende er du.

For eksempel vil du blive regnet for mere kreativ, hvis du skriver "kat" og "bog", end hvis du skriver "kat" og "hund".

En computer udregner så den sproglige afstand - altså hvor meget eller lidt, ordene har til fælles - mellem testdeltagerens svar.

Jo, det virker faktisk

Det lyder uden tvivl meget simpelt, men faktisk viser en analyse af svarene fra mere end 8900 frivillige deltagere i projektet, at DAT-teorien er mindst lige så godvide som andre metoder til at beregne kreativitet hos mennesker.

"Flere teorier arbejder ud fra den hypotese, at kreative mennesker er i stand til at skabe mere alsidige ideer," skriver forskerne i deres rapport om forsøget og tilføjer:

"Hvis dette er korrekt, vil den simple opgave med at nævne ikke-relaterede ord og så måle den semantiske afstand mellem ordene kunne bruges som en objektiv målestok for alsidig tænkning."

Forskerne understreger dog, at testen kun undersøger et enkelt element af kreativitet, og endda kun en lille del af det element.

"Men denne opdagelse før det muligt at vurdere kreativitet på tværs af en større og mere alsidig gruppe testpersoner, hvilket i sidste ende vil hjælpe os til bedre at forstå denne fundamentale menneskelige evne."

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.