NASAs James Webb-rumteleskop har gjort en banebrydende opdagelse på Jupiters måne, Europa.
Teleskopets infrarøde kamera tog billeder af månens unikke terræn og afslørede spændende spor af liv i form af rigelige mængder kuldioxid.
For at forstå betydningen af disse fund, er det vigtigt at forstå konceptet om et "frigidt terræn", præget af ekstremt kolde temperaturer. I Europas kolde områder fandt forskere en overflod af kuldioxid.
James Webb-rumteleskopets observationer antyder tilstedeværelsen af kulstof, en byggesten af liv, i et hav under Europas iskolde overflade.
Den 21. september 2023 offentliggjorde tidsskriftet 'Science' den bemærkelsesværdig undersøgelse, der beskriver opdagelsen af kulstof på denne iskolde måne. To hold af uafhængige astronomer samarbejdede om denne bestræbelse, som hver fik til opgave at opdage tegn på et rumobservatorium på månens overflade.
Undersøgelsens resultater tyder stærkt på den rigelige tilstedeværelse af kuldioxid på Europa, hvilket giver lovende indikatorer for potentielt liv.
Det skriver Times of India.
Nøglen kan ligge i månens hav
Geronimo Villanueva, hovedforfatteren af undersøgelsen, understregede vigtigheden af kemisk mangfoldighed for livet på Jorden, og udtalte, at større diversitet øger sandsynligheden for liv. Han forklarede yderligere, at Europas hav rummer nøglen til at afgøre, om kulgassen er befordrende for eller hæmmer liv.
Europa skiller sig ud som et af de få himmellegemer i vores solsystem, hvor videnskabsmænd mener, at liv kunne eksistere. Under dens tykke iskappe ligger et hav, der indeholder dobbelt så meget vand, som der findes i Jordens oceaner.
Men NASA minder os om, at tilstedeværelsen af kulstof alene ikke er tilstrækkelig til, at livet kan trives; det kræver en energikilde, såsom organiske næringsstoffer, og en kontinuerlig tilførsel af organiske molekyler.
Bakkes op af tidligere resultater
Efter Webbs opdagelse af kulstof på Europas overflade, gik forskere i gang med en undersøgelse for at afgøre, om dette kulstof ankom via meteoritter (rumsten) eller stammede fra månens egne havdybder.
Deres opmærksomhed vendte sig mod Europas Taro Regio-region, hvor der blev fundet en betydelig koncentration af kuldioxid. Taro Regio fremstår som et robust område med rigelig is, hvilket tyder på overfladebevægelser og ændringer. Det betyder, at stoffer fra havets dybder kan være dukket op.
Da kuldioxid ikke er stabilt på Europas overflade, konkluderede holdet, at det sandsynligvis stammer fra månens hav.
Samantha Trumbo, en forsker ved Cornell University, forklarede, at kuldioxiden på Europa menes at stamme fra havets dybder, et væsentligt fund i betragtning af kulstoffets grundlæggende betydning for biologisk liv.
Trumbo bemærkede også, at Hubble-rumteleskopet tidligere havde identificeret havafledte salte i samme region, hvilket yderligere understøttede ideen om, at kulstof sandsynligvis dukkede op sammen med disse salte.
Mangler definitive beviser
Ifølge NASA søgte Villanuevas team beviser for vanddampfaner, der bryder ud fra Europas overflade, et fænomen, der foreløbigt er observeret i tidligere år ved hjælp af NASAs Hubble-rumteleskop.
De seneste data fra Webb-teleskopet afslørede dog ingen tegn på faneaktivitet, hvilket gjorde det muligt for holdet at etablere en streng øvre grænse for potentielle materialeudslyngningshastigheder.
De understregede, at deres manglende påvisning ikke definitivt udelukker eksistensen af faner, hvilket åbner muligheden for, at faner kan være sporadiske og kun observerbare på bestemte tidspunkter.
Disse resultater har implikationer for NASAs Europa Clipper-mission og Den Europæiske Rumorganisations Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE)-mission, der giver værdifuld indsigt i den mystiske månes gådefulde geologi.
