Det sendte politiske chokbølger gennem Europa, og faktisk det meste af verden, da de to rørledninger Nord Stream 1 og Nord Stream 2 pludselig blev udsat for sabotage i slutningen af september.
Men en ting er, at der blev sendt op mod 500 millioner kubikmeter gas ud i atmosfæren, som skulle være brugt til at opvarme europæerne - noget helt andet er, hvad de, temmelig stor eksplosioner, der forårsagede lækagerne, ellers har ført med sig af problemer.
Umiddelbart efter sabotagen blev offentligt kendt, var flere forskere ude og sige, at sabotagen sandsynligvis ikke ville blive et problem for havmiljøet i Østersøen, men nu lyder der markant andre toner fra en af de forskere, der ellers manede til besindighed.
"Det kan godt blive mere bekymrende for havmiljøet, end vi umiddelbart havde troet," fortæller Hans Sanderson, seniorforsker ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Årsagen til, at han nu ikke er så sikker på, at havmiljøet klarer frisag, er, at man har fundet ud af, at der sandsynligvis er brugt flere hundrede kilo sprængstof til at forårsage lækagerne.
Østersøens bundlag er nemlig et af de mest forurenede havområder på planeten. Gennem mange årtier er store mængder industrikemikalier og tungmetaller som bly og kviksølv blev lagret i bundlaget, og de fire eksplosioner fra sabotagen har sandsynligvis hvirvlet en masse af disse tungmetaller op fra havbunden.
Problemet er at Østersøens vandlag ofte er i så kraftig røre, at ingen af disse tungmetaller og kemikalier kan nå at falde til bunds igen, og det udslip der har været af gas, koblet med rystelserne fra eksplosionerne, kan gøre, at denne forurening kan vare lang tid og kan spredes over mange dele af havet.
En ekspertgruppe er nu ved at undersøge, hvor lang tid effekten af den formodede forurening vil vare. Hans Sanderson er med i den gruppe, og han fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, om det "blot" er et forbigående problem, der er hurtigt overstået, eller om det er noget, der potentielt kan have langvarige konsekvenser.
