Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

TV 2 News i akut krise - stopper nye initiativer

Medier

04/11/2022 16:53

J. Bøgen

Få dage før valget blev alle redaktører kaldt til krisemøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er krise hos TV 2 News. Ikke på grund af manglende seertal eller andre udefrakommende faktorer, men der er problemer på selve stationen.

Sygemeldinger, forhøjet arbejdspres, en overbelastet vagtplan og stress har nemlig udløst "rød zone" blandt flere medarbejdere på Teglholmen i København, hvor TV 2 News sender fra.

Og det er ikke noget, der bare lige er opstået i forbindelse med dækningen af valgkampen. Problemerne har hobet sig op gennem flere måneder, og det er nu så slemt, at det bliver kaldt en akut krise.

Det skriver Journalisten.

Den uholdbare situation førte faktisk til, at chefredaktøren på nyhedskanalen så sent som fredag i sidste uge kaldte alle redaktører på stationen til et "akut krisemøde" - altså kun fire dage før Folketingsvalget.

Ifølge Journalistens oplysninger hænger arbejdspresset blandt andet sammen med, at der ikke er ressourcer til at kalde erstatninger ind for journalister, hvis de bliver syge.

Det betyder, at alle skal løbe hurtigere, uden at der bliver skruet tilsvarende ned for ambitionerne for dækningen. Det har særligt været et problem i den seneste tid, hvor valgkamp, krigen i Ukraine, den buldrende inflation, to udskiftninger af britiske premierministre og meget andet har fyldt i mediebilledet.

Derfor har man besluttet at skrue ned for en tid. Det fortæller chefredaktør for TV 2 News, Anne Mette Svane, til Journalisten.

"Vi har i hvert fald meldt ud tidligere i denne uge, at vi er kommet på den anden side af valget, og at vi nu skal skrue ned for ambitionerne og ikke lancere nye tiltag, for vi har haft en meget lang valgkamp. Nu skal vi have skruet tempoet ned og passe på hinanden og have noget luft."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.