Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Har du styr på det? Disse danskere skal være klar til at tage jod i tilfælde af krise

Forsvar

23/06/2024 13:07

J. Bøgen

For nylig præsenterede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Beredskabsstyrelsen nye beredskabsråd, der skal sikre danskerne i tilfælde af krisesituationer.

I marts ændrede vores norske naboer anbefalingen for, hvor længe man bør kunne klare sig i tilfælde af en krisesituation. Tidligere lød anbefalingen på tre dage, men nu er den blevet opjusteret til en uge.

Også i Sverige har der længe været anbefalinger om, hvordan man skal forberede sig på situationer som f.eks. strømafbrydelser. Det rygtes, at Sverige vil revidere sine anbefalinger og forventes at melde nyt ud til efteråret.

Efter krigens udbrud i Europa, er danskernes og myndighedernes syn på landets egen sikkerhed ændret.

For hvad gør man egentlig ved en national trussel, som radioaktivt udslip eller i en anden krisesituation?

På baggrund af dette spørgsmål har Beredskabsstyrelsen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) netop udsendt en ny anbefaling.

Denne anbefaling vejleder danskerne i, hvordan de skal forholde sig i krisesituationer, og hvad de skal have på lager (du kan læse mere om det her).

En af anbefalingerne er at have jodtabletter i hjemmet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de nemlig hæmme optagelsen af radioaktive partikler gennem forurenet fødevarer i skjoldbruskkirtlen. Det kan mindske risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen i tilfælde af, at man udsættes for radioaktivt materiale.

Hav dem på lager

Skulle der ske et radioaktivt udslip, er det vigtigt at have dem på lager. Denne anbefaling skyldes, at det er langt mere sikkert at opholde sig indendørs, bag lukkede døre og vinduer, end udenfor.

Når det kommer til anvendelse, anbefales det kun for personer under 40 år, gravide og ammende at tage jod. Dette skyldes, at WHO ikke har fundet nogen sammenhænge mellem udvikling af kræft i skjoldbruskkirtlen og radioaktive stoffer hos personer over 40 år.

Udover ovenstående anbefalinger for anvendelse, bør personer, der har allergi eller intolerance over for jod eller indholdsstofferne i tabletterne, ikke tage dem.

Er man en af dem, der lider af den sjældne hudsygdom 'Dermatitis herpetiformis', MacDuffie-syndromet eller en anden sygdomstilstand i skjoldbruskkirtlen, bør man også være opmærksom.

Hvor kan de købes, og hvad skal man være opmærksom på, når man køber dem?

Jodtabletter kan købes på apoteket som håndkøbsmedicin og kræver altså ingen recept. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at jodtabletter ikke er det samme som kosttilskud med jod.

I den forbindelse er det vigtigt at påpege forskellen mellem anvendelse af de to, da jodtabletter kun skal indtages, når myndighederne anbefaler det.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.