Rifler, skulderbårne raketstyr, sprængstoffer, selvmordsdroner og ufattelige mængder ammunition er bare nogle af de ting, Vesten har doneret til Ukraine de seneste måneder.
Våbnene bliver i stor stil brugt af ukrainerne i kampen mod den russiske invasionsmagt, men nu begynder skyggesiden af de mange donationer at dukke op.
For er det kun ukrainerne, der får fingrene i de donerede våben? Ikke hvis man skal tro chefen for det internationale politisamarbejde, Interpol:
"Når kampene stopper i Ukraine, vil de illegale våben begynde at strømme ud. Vi ved det fra andre konflikter. Allerede nu er de kriminelle i gang med at fokusere på dem," sagde Interpols generalsekretær, Jürgen Stock, under et møde med en række internationale medier i juni ifølge Jyllands-Posten.
Donerer for milliarder uden overblik
USA har foreløbig leveret våben til en værdi af mere end 50 mia. kr., Storbritannien har doneret for omkring 20 mia. kr. Dertil kommer en lang række mindre våbenbidrag fra de øvrige NATO-lande.
EU har indtil videre sat 15 mia. kr. af til at finansiere overførslerne, men det dækker langt fra hele udgiften. Danmark har foreløbig doneret for 1 mia. kr.
Men der er ikke nogen, der har et samlet overblik over, hvilke våbentyper der sendes afsted. For selvom der har været stort fokus på de mest avancerede og hårdtslående våben, som ukrainske styrker desperat har brug for, er der også sendt tusindvis af lettere våben som pistoler, rifler, håndgranater og skulderbårne raketter til brug mod kampvogne og fly til det krigshærgede land.
Og der er en reel risiko for, at den sidste kategori af våben ender i de forkerte hænder - hænder, der ikke vil os det godt.
Kan havne hos kriminelle og terrorister
Risikoen er, at kriminelle får fat i våbnene, enten via korruption eller tyverier fra ukrainske styrker. Et andet problem kan være våben, som prorussiske oprørere erobrer fra ukrainske styrker.
"Kriminelle grupper udnytter disse kaotiske situationer og de tilgængelige våben, der bliver brugt af militæret, inklusive tunge våben. De bliver tilgængelige på det kriminelle marked og vil skabe en udfordring i andre lande," sagde Stock og advarede om kommende stor spredning.
"Vi kan forvente en strøm af våben ind i Europa og videre til andre kontinenter."
USA har sendt mindst 1.400 Stinger-antiluftmissiler, 5.500 panserværnsraketter, 700 droner, 7.000 mindre våben, 50 mio. patroner samt miner, sprængstoffer og laserstyrede raketsystemer. Dertil kommer minimum 90 langtrækkende haubitskanoner.
USA har også sendt flere end 1 mio. granater og raketter.
Storbritannien har bl.a. sendt flere end 5.000 antitank-raketter, flere hundrede kortrækkende missiler, 4,5 ton plastisk sprængstof og flere end 400.000 patroner til lette våben.
Tyskland har bl.a. sendt 14.900 antitank-miner, 500 Stinger-missiler og 2.700 Strela-antiluftmissiler, 21,8 mio. patroner til håndvåben, 5.300 sprængladninger og 100.000 håndgranater.
Kilder: Det tyske forsvarsministerium, USA’s forsvarsministerium, BBC og Washington Post
Er sket før - også i Ukraine
En ting er, at tusindvis af lettere våben kan komme i omløb på det globale kriminelle marked. Dertil kommer risikoen for, at tungere våben kan falde i hænderne på terrorister. Skulderbårne Stinger-missiler kan f.eks. umiddelbart anvendes mod civile passagerfly.
Våbensmugling ud af Ukraine var også et problem i 1990’erne, da sovjetiske styrker efterlod store mængder lette våben og ammunition på lagre i Ukraine. Lagre, der løbende blev plyndret.
Også i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2014 skete der omfattende plyndringer af våbendepoter. Tænketanken Small Arms Survey har opgjort, at omkring 300.000 lette våben blev stjålet eller forsvandt i Ukraine mellem 2013 og 2015.
Også i Europa følger regeringerne udviklingen med bekymring.
"Det bliver nærmest umuligt at undgå våbensmugling. Vi undgik det ikke efter borgerkrigene i det tidligere Jugoslavien, og vi vil heller ikke undgå det i Ukraine," siger forsvarsminister Jana Cernochova fra Tjekkiet, der har det roterende formandskab for EU.
Arbejder for bedre kontrol
Udfordringen for de vestlige donorer er, at når våbnene er leveret til den ukrainske grænse, typisk i det sydlige Polen, fordeles de hurtigt og ofte uden stort overblik til grupper af transportører og ukrainske styrker, der fragter dem videre ind i Ukraine.
Mange når frem til fronten i den østlige del af landet, men præcist hvor mange våben, der ender der, er uvist i krigens kaos. For slet ikke at tale om, hvad der sker med dem bagefter.
Derfor forsøger flere NATO-lande at styrke Ukraines kontrol, registrering og sporingsmulighed af våbnene.
"USA tager sit ansvar for at beskytte mod ulovlig spredning af amerikanske våben meget alvorligt. Derfor samarbejder vi aktivt med Ukraine for at sikre kontrol, selv midt i den udfordrende konflikt og det miljø, den foregår i," sagde den amerikanske regerings særligt udpegede ambassadør for våbenkontrol, Bonnie Denise Jenkins, under en pressebriefing mandag ifølge Jyllands-Posten.
