Europa Kommissionen er ude med en løftet pegefinger til Danmark. Foto: Shutterstock
Europa Kommissionen er ude med en løftet pegefinger til Danmark. Foto: Shutterstock

Danmark får skældud af EU - brokker sig over "den gyldne svingdør"

Politik

13/07/2022 22:57

J. Bøgen

I den årlige status på retsstaten i Danmark er der mange roser, men der er alligevel noget, der skurrer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grundlæggende er Danmark et land, man taler varmt om i EU. Vi har minimalt med korruption, vi har ordentlige arbejdsforhold, og vi har lige afskaffet forsvarsforbeholdet.

Men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen set med Europæiske øjne. Faktisk er EU-Kommissionen netop kommet med et 26 sider langt skriv, der peger på områder, hvor der er plads til forbedring.

Et af dem bliver også hyppigt diskuteret herhjemme. Det er nemlig "den gyldne svingdør", der står for skud.

Og hvad er det så, tænker du måske. Jo, det er såmænd den regel, eller mangel på samme, der gør, at en minister eller generelt politiker kan gå direkte fra sin rolle som parlamentariker over i et job i det private erhvervsliv.

Et af de seneste eksempler er tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S), der gik direkte fra sin post til at være direktør for Bryggeriforeningen.

Risikerer at skade politikernes integritet

Opsangen kommer i den årlige temperaturmåling af retsstatssituationen i Danmark, som Europa-Kommissionen offentliggjorde tidligere i dag.

Overordnet set har retsstaten det godt i Danmark, og vi bliver, som nævnt, betragtet som et af de mindst korrupte lande i EU og resten af verden. Men ifølge Europarådet, der blandt andet holder øje med retssikkerheden rundt om i Europa, kan der opstå interessekonflikter, hvis en minister frit kan skifte til en privat stilling uden at skulle igennem en karensperiode.

Derudover kan fortrolige oplysninger, som ministeren har fået, blive brugt – eller misbrugt – i det nye job.

Netop de pointer bør de danske politikere lytte til, mener Europa-Kommissionen, som dog ikke kan tvinge de danske politikere til at makke ret. Men budskabet møder glæde hos Transparency International Danmark, som arbejder for at bekæmpe korruption og bestikkelse.

Det er ingen ny kritik, men det er som om, Europa-Kommission denne gang siger til de danske politikere: 'Skal vi stave det for jer, for hvordan kan det være, det er så svært at forstå?'," siger formand Jesper Olsen til DR.

Han mener, at der er brug for en karensperiode for danske ministre, så der kommer til at gå noget tid, før de kan træde til i det nye job. Det har man eksempelvis i Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, hvor der skal gå mellem et halvt til tre år, før ministre og topembedsmænd kan få lov til at skifte til det private.

Særlig adgang til magten

Udover regler for den gyldne svingdør opfordrer Europa-Kommissionen blandt andet også de danske politikere til lave regler for lobbyvirksomheder samt sikre mere gennemsigtighed, når det kommer til privat partistøtte.

I dag er det eksempelvis sådan, at partier og politikere kun skal offentliggøre identiteten på donorer, som giver mere end 20.000 kroner i støtte. Hvis man blot donerer 19.999 kroner, kan man forblive anonym.

Den anbefaling bakker Transparency International Danmark også op om.

"Danmark er et uland, når det kommer til at beskytte os mod korruption i toppen af den politiske verden," siger Jesper Olsen til DR.

Svingdørsproblematikken har tidligere været oppe at vende, og Socialdemokratiet understregede tidligere på året over for Berlingske, at det ikke ser noget behov for at indføre karensregler for politikere i Danmark.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.