Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det varer ikke ved: Sådan bliver vejret frem til weekenden

Generelle nyheder

15/05/2024 05:57

J. Bøgen

Det gælder om at nyde solen, mens den er her!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et højtryk over Nordøsteuropa ligger næsten stille, og sender varm og tør luft op over landet fra øst og sydøst med masser af sol.

Men det gælder om at nyde det sommerlige vejr, imens vi har det.

Allerede i slutningen af ugen forventer DMI nemlig, at der kommer byger op over landet sydfra.

Indtil da ser det dog lovende ud!

Onsdag

Vi får tørt og solrigt vejr i dag, og temperaturerne sniger sig op mellem 18 og 23 grader.

Ved kyster med pålandsvind kan det dog føles noget køligere. Vinden vil komme fra øst og sydøst hele døgnet.

I aften bliver det solrigt, og i nat får vi klart vejr med temperaturer ned mellem 10 og 14 grader.

Torsdag

I morgen får vi endnu en dag med solrigt og tørt vejr, og temperaturerne vil ligge mellem 17 og 22 grader.

Igen skal man være opmærksom på, at det kan være noget køligere ved kyster med pålandsvind, og igen vil vinden komme fra øst og sydøst.

Torsdag aften fortsætter tørt og solrigt, og natten til fredag får vi også mest klart vejr. Temperaturerne kommer ned mellem 10 og 14 grader.

Fredag

Søreme, om vi ikke slutter af med alle gode gange tre i denne omgang!

Ugens sidste hverdag bliver nemlig også tør og solrig med temperaturer mellem 17 og 22 grader. Advarslen om kyster med pålandsvind er dog stadig gældende.

Fredag aften bliver ligeledes tør og solrig, og natten byder på mest klart vejr. Temperaturerne vil falde til mellem 10 og 14 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.