Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DMI opdaterer sæsonprognose: Og der er deprimerende nyt

Generelle nyheder

18/07/2024 12:40

J. Bøgen

Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan sige, vi har haft en sommer, når vi rammer efteråret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen siger uge 29, og det forbinder vi danskere oftest med sol, sommer og varme.

Men indtil nu har sommervejret ikke givet nogen grund til jubel.

Regnfulde dage og kølige temperaturer har præget både juni og juli, og mange danskere har nok længtes efter de varme sommerdage, der typisk kendetegner denne tid på året.

Men kommer sommervejret overhovedet til at melde sin ankomst, eller var det dét?

September lovede godt

I DMI's tidligere sæsonprognose påpegede de, at sommervejret først for alvor ville kigge forbi i september:

"Sommeren er begyndt med ustadigt vejr, og det tyder på at det vil fortsætte det meste af sommeren. I september er der indikationer på, at sensommeren kigger forbi, idet højtryk vil give perioder med mere tørt og solrigt vejr", lød det fra DMI.

Hvis man dykkede lidt længere ned i prognosen, fandt man dog ud af, at det ustadige vejr ikke kommer til at slippe helt:

"I august peger flere prognoser på en lavtryksbane fra Nordatlanten og op over Nordskandinavien, hvilket kan medføre en generel vestlig luftstrømning og perioder med ustadigt, vådt og af og til blæsende vejr. Højtryk eller højtryksrygge vil dog kunne give os kortere perioder med tørt, solrigt og varmere vejr," skriver vejrtjenesten.

Ny sæsonprognose med skidt nyt

I DMI's nyeste sæsonprognose kaster de lys over, hvordan vejret bliver i september og oktober måned, og der er desværre ikke godt nyt.

I september, hvor der i sidste prognose blev lovet flot sensommervejr, ser det ustadige vejr desværre ud til at fortsætte. DMI skriver blandt andet, at "fronter med regn og blæst er i spil til denne måned."

I oktober har efterårsvejret for alvor fået sig tag om landet, hvorfor både regn og blæst vil være på vejrmenuen.

Der vil i begge måneder være korte perioder med sol og tørvejr.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.