Hvis du er en af dem, der tror på de gamle vejrvarsler, så er du også klar over, at påsken er en skelsættende tid for høsten.
Palmesøndag, skærtorsdag, langfredag – påskens dage har nemlig ikke blot religiøs betydning, de har også haft en særlig plads i landbokulturen i århundreder.
Generationer af landmænd har brugt gamle vejrvarsler, ofte formuleret i rim, for at gætte på årets høst og naturens luner. Men kan man virkelig regne med, at "Langfredags væde bliver bondens glæde," eller er det blot charmerende folklore?
I bogen "George Nellemann: Bogen om Påsken", opremses der ifølge DR nogle af disse vejrvarsler.
Her er en kort oversigt over nogle af påskens traditionelle vejrvarsler med deres oprindelige formuleringer.
Palmesøndag: "Det bliver en ustadig høst, hvis det regner på denne dag."
Skærtorsdag: "Skærtorsdags væde får mange småpiger til at græde."
"Skærtorsdag tørke og Langfredags væde får mange fattige børn til at græde."
Langfredag: "Langfredags væde bliver bondens glæde."
"Hvis solen skinner Langfredag så længe som en karl kan stige til hest, så bliver det et godt år."
Påskelørdag: "Så mange gange hanen galer Påskelørdag, så mange mark vil rugen komme til at koste inden høst."
"Kommer der frost om natten (Påskenat) bliver der lidt af både græs og hø."
Påskedag: "Blank Påskedag gør smørkærnen stor." Klar morgen varsler god smørproduktion.
"Drypper det fra træerne Påskemorgen, bliver året frugtbart."
Selvom disse varsler er charmerende, skal de tages med et gran salt i nutidens vejrprognoser.
Selvom disse gamle varsler næppe kan erstatte nutidens vejrudsigter, minder de os om en tid, hvor mennesket var dybt afhængigt af at forstå og tolke naturens små tegn.
Og hvem ved – måske drypper det fra træerne påskemorgen, og året viser sig alligevel at blive frugtbart.
