Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lad bare t-shirten blive i skabet: Sådan bliver vejret i weekenden

Generelle nyheder

07/06/2024 06:44

J. Bøgen

Var det ikke noget med, det skulle være sommer nu?!

Nogen har glemt at informere vejret om, at vi altså er færdige med foråret og er gået ind i den første af de tre sommermåneder.

For hvor maj bød på talrige solskinsdage og temperaturer over 20 grader samt et stigende tørkeindeks til følge, så har juni været - våd, kold, ja, bare jævnt træls den første uge!

Desværre er der ikke meget, der tyder på, det bliver mærkbart bedre i løbet af weekenden.

Fredag

Ifølge DMI vil i dag først byde på lidt eller nogen sol og kun enkelte byger, men i løbet af dagen bliver det mest skyet og med en del byger fra vest.

Temeraturerne emmer heller ikke ligefrem af sommer, da den kun vil komme op mellem 13 og 17 grader.

Natten til lørdag byder på vekslende skydække og enkeltebyger, men ud på natten bliver det mere udbredt regn og byger, der hovedsagegelig kommer ind over Jylland fra vest. Temperaturerne dratter ned mellem 5 og 10 grader.

Lørdag

Lørdag lægger fra land med spredte byger og lidt sol, særligt i de østlige egne, men ellers bliver det en skyet affære med udbredt regn fra vest.

På Bornholm og ved Østersøen bliver det dog hovedsagelig opholdsvejr, og temperaturerne landet over vil ligge mellem 12 og 18 grader, varmest mod sydøst.

Aftenen bliver skyet med regn i de østlige egne, men i løbet af natten klarer det op fra vest, dog med enkelte byger. Temperaturerne vil ligge mellem 6 og 12 grader.

Søndag

Alle gode gange af tre af den slags, man ikke har lyst til.

Søndag bliver nemlig en dag med byger, lokalt endda måske med torden, selvom der også vil komme perioder med lidt eller nogen sol. Temperaturerne i løbet af dagen vil ligge mellem sølle 12 og 16 grader.

Natten byder på enkelte byger, men ellers klart vejr, og temperaturerne ryger ned mellem 7 og 12 grader.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.