Mistillid, politikerlede og giftigt debatklima. Det skorter ikke på dystre diagnoser af demokratiets tilstand i den offentlige debat.
De fleste diagnoser overser dog det demokrati, som finder sted i vores nærmiljø - i idrætsforeningen, elevrådet, andelsboligforeningen, menighedsrådet og de mange andre mini-demokratier, der har betydning i danskernes hverdag.
Tænketanken Mandag Morgen har i en ny stor undersøgelse kortlagt danskernes engagement i hverdagsdemokratiet. Undersøgelsen er den første af sin art og er blevet til med støtte fra TrygFonden.
”Hverdagsdemokratiet overses desværre alt for ofte i den offentlige debat, hvilket bidrager til dommedagsprofetierne om vores demokrati. Men det danske demokrati består jo netop af de mange mini-demokratier, der udspiller sig i dagligdagen. Det er her, danskerne har mulighed for at få indflydelse. Med Mandag Morgens undersøgelse får vi for første gang en temperaturmåling på, hvordan det står til med vores demokrati i hverdagen,” siger Jonas Keiding Lindholm, Impact Director i Tænketanken Mandag Morgen.
Tre ud af fire er med
I alt har mere end 10.000 danskere bidraget til undersøgelsen, der viser at tre ud af fire danskere (75 procent) er en del af mindst én hverdagsdemokratisk organisation.
De følger som minimum med og betaler kontingent fx i forbindelse med træning i en sportsklub. En tredjedel af danskerne (34 procent) er dybere involveret og sidder fx i ledelsen, løser opgaver eller organiserer aktiviteter.
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, der har bidraget til undersøgelsen, er positiv over danskernes høje grad af deltagelse:
”I idrætsforeningerne er der mange muligheder for at engagere sig som medlem, træner og leder, og der er kort vej til indflydelse og handling. For DGI er det vigtigt at vi udvikler fællesskaber og foreninger, så vi kan få flere med, for når vi engagerer os i hverdagens fællesskaber, bygger vi bro mellem det lille og det store demokrati," siger Charlotte Bach Thomassen.
Mændene sidder på magten
Undersøgelsen peger dog også på, at ikke alle har lige meget at skulle have sagt. Mens hver femte mand (19 procent) sidder i hverdagsdemokratiernes ledelser, gælder det kun hver tiende kvinde (11 procent).
Samtidig er der skævheder i forhold til uddannelsesniveau, indkomst og alder. Jonas Keiding Lindholm opfordrer til at have blik for mangfoldigheden, når man næste gang skal vælge bestyrelsesmedlemmer i fodboldklubben.
”Tallene viser med en næsten chokerende tydelighed, at der findes et betydeligt kønsgab i toppen af magt- og beslutningspyramiden i samfundets folkelige og demokratiske organisationer og virksomheder. Det udfordrer legitimiteten og det skal man gøre noget ved, ikke mindst hvis man også fremadrettet skal give flere danskere lyst til at engagere sig. Det er den debat, vi ønsker at starte med undersøgelsen,” siger Jonas Keiding Lindholm.
Hovedresultater
75procent af danskerne er en del af et hverdagsdemokrati.
34 procent af danskerne er med til at sætte retning i hverdagsdemokratiet enten ved at sidde i ledelsen, løse opgaver eller organisere aktiviteter.
15 procent af danskerne er valgt til en ledelsespost (typisk ved at være valgt ind i en bestyrelse).
Flere mænd end kvinder har ledelsespost: 19 procent af mænd sidder i ledelsen, mens det kun gør sig gældende for 11 procent af kvinderne.
43 procent af danskerne engagerer sig i den idébårne arena (fx skolebestyrelser, patientforeninger eller religiøse foreninger), 39 procent i den aktivitetsbårne arena (fx sportsklubber, teaterforeninger eller spejderforeninger), 38 procent i demokratiske virksomheder (fx COOP, Arla eller GF Forsikring), 26 procent i arbejdsmarkedsarenaen (fx fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger), mens 24 procent engagerer sig i boligarenaen (fx beboerforeninger eller grundejerforeninger).
Kort om undersøgelsen
Hverdagsdemokrati i fokus er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen med støtte fra TrygFonden, og undersøger for første gang nogen sinde danskernes engagement i de mange mini-demokratier, som udspiller sig i og har indflydelse på vores hverdag i foreninger, demokratiske virksomheder, bestyrelser og råd i selvbestemmende institutioner.
I alt har mere end 10.000 danskere bidraget igennem spørgeskemaer, fokusgrupper og interviews.
