Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nyd det milde efterårsfejr, imens det er her: Sådan bliver vejret frem til weekenden

Generelle nyheder

30/10/2024 05:55

J. Bøgen

Torsdag er den sidste dag af det, der er endt med at blive en meget mild oktober rent vejrmæssigt.

Men noget tyder på, vi snart skal til at finde vinterfrakke og uldstrømper frem.

Ifølge DMI er der nemlig en koldfront på vej mod Danmark, og ifølge prognoserne kan den ramme i weekenden. Hvordan og hvorledes, den ender med at påvirke vejret, er stadig usikkert, ligesom det også er usikkert, hvor længe fronten eventuelt vil påvirke os.

Men inden da skal vi altså lige være færdig med oktober, så lad os se på, hvad vi har i vente.

Onsdag

I dag bliver mest tør og med nogen sol, men stedvist ksal man regne med en del skyer.

Temperaturerne når op mellem 10 og 13 grader, men ved kysterne kan man få stedvis hård vind til kuling, så der vil det altså føles koldere.

I aften og i nat bliver det mest tørt og letskyet til skyet vejr med temperaturer ned mellem 5 og 11 grader.

Torsdag

På oktobers sidste dag får vi lidt sol hist og her først på dagen, men ellers bliver det skyet med regn her og der.

Temperaturerne når op mellem 11 og 14 grader, men igen skal man indstille sig på kraftige vindstød ved kysterne.

Torsdag aften og natten til fredag bliver det skyet med lidt regn flere steder, men temperaturerne kommer til at minde meget om dagtemperaturerne.

Fredag

Den første dag i november byder først på skyer med stedvis regn, men efterhånden kommer der opklaring fra nordvest.

Temperaturerne når op mellem 9 og 14 grader, og nok en gang skal man være indstillet på stedvis kyling ved kysterne.

Fredag aften og natten til lørdag dratter temperaturen ned til mellem 2 og 7 grader, lokalt omkring frysepunktet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.