Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Rasmus Paludan dømt: Skal 4 måneder i svensk fængsel

Generelle nyheder

05/11/2024 11:35

J. Bøgen

Han er dømt for hetz mod muslimer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Formanden for det politiske parti Stram Kurs, Rasmus Paludan, er en mand, der er kendt for at gå til stregen, og ofte også over.

Nu har det imidlertid ført til, at partiformanden skal fire måneder bag tremmer i Sverige.

Ifølge Ritzau er Rasmus Paludan nemlig blevet dømt for hetz mod muslimer i den svenske by Malmø.

Han har blandt andet forbrugt sig mod svensk lov ved at ytre, at "det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim".

Er under særlig beskyttelse

Rasmus Paludan har gentagne gange været i mediernes søgelys for blandt andet koranafbrændinger i både Danmark og Sverige.

I forbindelse med sagen påegede den svenske anklager, at Paludan også skulle have sagt, at muslimer holder af at bruge vold som kommunikationsmidler, og at "muslimer er virkelig gode til at myrde".

Paludan har under hele retssagen nægtet sig skyldig, og ifølge mediet SVT har han forklaret, at han gav udtryk for partiet Stram Kurs' budskab ved at kritisere en religion og ikke en befolkningsgruppe.

Tidligere har Paludan fortalt til TV 2, at han levede under særlig beskyttelse i størstedelen af 2023 på grund af alvorlige trusler mod hans person.

Ny sag på vej i Danmark

Paludan har flere domme bag sig for fornærmende og racistiske udtalelser, og d. 12. november skal han for retten igen.

Denne gang i København, hvor han er tiltalt for en række udtalelser om islam og muslimer.

Her skulle han blandt andet have sagt:

"Gennemsnit IQ i Somalia den er 68, og gennemsnits IQ for en orangutang den er vistnok 69".

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.