Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Risiko for kraftig regn: Her kan man få 30 mm på et døgn

Generelle nyheder

13/11/2023 07:08

J. Bøgen

Husk paraplyen!

DMI udsendte søndag to advarsler for de næste 48 timer, og det er advarsler, der kommer til at påvirke stort set alle danskere.

Den første advarsel handler om risiko for tæt tåge. Det defineres ved, at man kan komme ud for sigtbarhed på under 100 meter. Advarslen har hovedsagelig været rettet mod natten til mandag, men der er altså risiko for, at man mange steder kan komme ud at køre i noget, der minder om en vatdyne på vejene, så hold god afstand og kør afsted i god tid.

Advarslen om tæt tåge gælder stort set hele Jylland samt det nordlige Sjælland, mens Fyn, Bornholm og det centrale og sydlige Sjælland samt øerne i Sydhavet går fri.

Masser af regn på vej

Den anden advarsel handler om risiko for kraftig regn. Advarslen dækker egentlig regnmængder op til 50 mm på et døgn, men DMI skriver, at de dog kun forventer nedbørsmængder omkring de 30 mm.

Advarslen gælder fra mandag aften og frem til tirsdag aften, og her er det hele den centrale og sydlige del af landet, der bliver ramt. Faktisk er det kun den nordlige halvdel af Jylland samt Bornholm, der ser ud til at gå fri.

Advarsler fra DMI adskiller sig fra varsler ved, at man ikke regner med, at der bliver risiko for decideret farligt vejr. Alligevel bør man tage dem seriøst (tågen giver sig selv), da der stadig er meget vand i vandløb og søer rundt omkring, og dermed er der altså en lille risiko for lokale oversvømmelser af veje, eller at floder går over deres breder.

Sådan bliver vejret

Generelt starter ugen ud med, at vi blive ramt af kølig luft og byger mandag, Temperaturerne vil ligge mellem fem og otte grader, og i aften og i nat får vi mere udbredt regn fra vest, inden vi altså kan se frem til et døgn med masser af vand fra oven. Temperaturerne holder sig dog stadig i plus mellem tre og syv.

Tirsdag står vi op til gråvejr først med regn senere med byger. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader. Om natten mest skyet med byger, i Nordjylland lokalt måske slud, og vi får altså temperaturer ned mellem frysepunktet og fem graders varm, i Jylland kan man lokalt endda få det endnu koldere.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.