Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Seks ministerier går sammen: Nu strammes grebet mod svindel og snyd

Generelle nyheder

27/02/2025 10:05

J. Bøgen

Grebet skal strammes over for kiosker og mindre detailbutikker for at komme udfordringerne med svindel og snyd til livs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ulovlige tobaks- og nikotinprodukter og lattergas, der bliver gemt i køleskabe og postkasser.

Grove skatte- og momsfejl.

Ulovlige puffbars, der sælges til børn og unge.

Illegal handel med euforiserende stoffer og punktafgiftspligtige varer. Social dumping, sort arbejde og gammelt slik.

Listen over eksempler på lovovertrædelser og snyd er lang, når myndighederne har været på kontrol i kiosker og mindre detailbutikker de senere år. Det skal der sættes en effektiv stopper for, mener regeringen.

Derfor lanceres der nu en styrket kontrol med et fælles, skærpet tilsyn på tværs af myndigheder under seks ministerier.

Sådan vil tilsynet foregå

Konkret vil det fælles koordinerede tilsyn bestående af medarbejdere fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemføre en række, større koordinerede fælles aktioner mod landets kiosker og mindre detailbutikker i løbet af 2025.

Aktionerne vil have et bredt fokus på svindel på tværs af myndighedernes områder – med et særligt fokus på tobak, nikotin og alkohol. Og den fælles styrkede myndighedsindsats over for kioskmiljøet skal både sikre fair konkurrence samt beskyttelse over for forbrugerne, ligesom tilsynet skal sikre en mere effektiv kontrol ved, at potentielle overtrædelser konstateres samtidigt på tværs af flere myndigheders ressortområder.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) udtaler:

”Vi vil ikke acceptere snyd og svindel i landets kiosker. Og vi skal slå endnu hårdere ned over for dem, der ikke følger de regler, vi nu en gang har besluttet i Danmark og dermed snyder fællesskabet. For det er helt afgørende for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Den styrkede indsats vil gå målrettet og hårdt efter dem, der bevidst snyder fællesskabet”.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie (V) Løhde:

”Vi har et ansvar for at passe på vores børn og unge. Derfor skal vi have stoppet salget af ulovlige produkter som puff bars med søde smage og højt nikotinindhold. Samtidig har det alt for længe været alt for let for mindreårige at købe tobak, nikotin og alkohol, selvom de ikke er gamle nok.  Det skal vi til livs, og derfor sætter vi nu hårdt ind mod de forhandlere, der bryder loven.”

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler:

”Alt for mange kiosker ser stort på vores fælles spilleregler. Som justitsminister er jeg derfor glad for, at vi nu samler kræfterne på tværs af myndigheder og styrker tilsynet med kiosker, så det bliver nemmere at gribe ind over for snyd, bedrageri og ulovligt salg af varer til bl.a. børn og unge.”

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer