Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Styrelse advarer: Uønsket bakterie kan være på vej mod Danmark

Generelle nyheder

07/08/2024 05:43

J. Bøgen

Den kan forårsage store ødelæggelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eksotiske plantesygdomme og ødelæggende insekter kan gemme sig i frø, frugt, grønt og planter.

Derfor er Landbrugsstyrelsen tilstede i Københavns Lufthavn den. 6. og 8. august for at oplyse de solhungrende, danske ferierejsende om risikoen ved at tage frø, frugt, grønt og planter med hjem fra ferien.

Og en af de over 200 alvorlige plantsygdomme og skadelige insekter, som Landbrugsstyrelsen har på "most unwanted-listen" er bakterien Xylella Fastidiosa - også kendt som plantepest.

Kvæler planter

Plantepest er en bakterie, der har allerede angrebet tusindvis af oliventræer i Italien, og hvis en plante bliver smittet, mister den evnen til at optage vand og næring og dør.

Sygdommen smitter nemt fra plante til plante, og den er ikke kun en trussel for oliventræer. Den eneste kur er at destruere planten, så sygdommen ikke spreder sig yderligere.

Bakterien er en såkaldte "karantæneskadegører". Det er plantesygdomme og biller, vi ikke skal have indenfor landets grænser, men som desværre kan sprede sig med rejseaktivitet og handel.

Hvis de kommer til landet, vil de kunne gøre uoprettelig skade på dansk natur og planteproduktion.

”Vi har set store ødelæggelser i andre lande, når en karantæneskadegører er kommet inden for landets grænser, så vores bedste råd til rejsende er, at de helt undlader at tage planter og frø med hjem fra ferien, for det er den nemmeste måde at undgå, at kritiske plantesygdomme og uønskede kryb kommer til Danmark. Det gælder især, hvis man rejser uden for EU”, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.

Som rejsende kan man altid tjekke reglerne på www.borger.dk ved at søge på ’rejse’ og på www.Landbrugsstyrelsen.dk samt www.Plantesundhed.dk, hvor det også er muligt at anmelde hvis man har mistanke om fund af alvorlige karantæneskadegørere.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.