Foto: Øresundsbroen
Foto: Øresundsbroen

Utraditionel årsag bag: Derfor lyser Øresundsbroen op i danske og svenske farver i nat

Generelle nyheder

31/01/2024 09:56

J. Bøgen

Nej, det er ikke for at hædre de to landes medaljer ved EM i håndbold ...

Det er ikke en stor dansk-svensk VM-finale i håndbold eller traditionelle mærkedage, som markeres, når Øresundsbroen fra midnat natten til torsdag den 1. februar vil lyse op i over 200 meters højde i danske og svenske farver.

Årsagen er i stedet, at der kl. 12.00 den 1. februar åbnes op for tilmeldingen til Broløbet 2025. Løbet er en markering af Øresundsbrons 25-års jubilæum som forbindelse og symbol på sammenhængskraften mellem Danmark og Sverige.

Det skriver Sparta Atletik og Løb, der arrangerer Broløbet, i en pressemeddelelse.

40.000 startnumre

Det er altså i morgen kl. 12, der bliver åbnet for, at 40.000 deltagere kan få adgang til søndag den 15. juni 2025 at løbe fra Øresundsparken i Kastrup, ned i tunnelen til Peberholm og op i 57 meters højde med udsigt over Øresund og frem mod målet til løberfest nær Limhamn ved den svenske kyst i Malmö.

"Broløbet 2025 bliver ikke bare et spektakulært løb, som man sent vil glemme. Det er samtidig en fejring af relationen mellem vores to lande og alle de afledte gevinster forbundet med Øresundsbrons indvielse i 2000," siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbron.

"Det her er en mulighed for at løbe over broen, som mange af os måske aldrig kommer til få igen. Derfor vil vi tilbyde en afvikling af løbet og skabe de rammer, som den spektakulære oplevelse fortjener," siger Linus Eriksson.

Du kan læse mere om Broløbet 2025 her.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.