Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Weekenden kalder - og den bliver grå

Generelle nyheder

15/11/2024 06:19

J. Bøgen

Det var dejligt med lidt sol, så længe det varede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når fredag bliver lørdag i aften/nat, er vi over halvvejs gennem november - og det har været en mørk en af slagsen.

Ikke kun på grund af overgangen til vintertid og de generelt kortere dage i vinterhalvåret, men også på grund af ualmindeligt tungt skydække over Dnamark, som har gjort solstråler til en sjældenhed de sidste uger.

I går tog skyerne så en fridag, så solen kunne få lov at skinne, og det håber vi her fra redaktionen, at du har fået nyt til fulde.

For det var en enlig vejrsvale.

Fredag

Ifølge DMI vil hele fredagsdøgnet således byde på gråvejr de fleste steder, og lokalt kan man også regne med lidt let regn eller finregn.

I Nordjylland er der dog en chance for lidt eller nogen sol i dagtimerne.

Hele døgnet vil temperaturerne svinge fra 8 til 12 grader, men vær opmærksom på, at der først på dagen i de østlige egne kan være ned til 5 grader lokalt.

Lørdag

I morgen bliver ikke mere indbydende rent vejrmæssigt.

Det bliver nemlig mest skyet og diset, og der vil også komme regn i perioder.

Temperaturerne i løbet af dagen vil nå op mellem 8 og 12 grader, og om natten ned mellem 5 og 9 grader.

Søndag

Ugens sidste dag giver chancer for lidt eller nogen sol, men også spredte byger, der kan være med hagl.

Desværre for de sydlige egne af landet, vil man her i perioder blive udsat for mere skyet vejr med udbredt regn.

Temperaturerne i løbet af dagen når op mellem 7 og 10 grader, og om natten når vi ned mellem 2 og 7 grader.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.