Forskere ved UC San Francisco har udviklet en enhed, der gør det muligt for en mand, der er lammet, at kontrollere en robotarm ved hjælp af signaler fra hans hjerne.
Det skriver Science Daily.
Ved at forestille sig at udføre handlinger som at gribe og slippe objekter, kunne han styre armens bevægelser. Enheden, et hjerne-computer-interface (BCI), fungerede i rekordlang tid på syv måneder uden behov for justering, hvilket er en stor bedrift, da sådanne enheder normalt kun har fungeret i et par dage.
Kunstig intelligens har banet vejen
Denne BCI bruger en AI-model, der tilpasser sig de små ændringer i hjernens aktivitet, når en person gentager en bevægelse eller, som i dette tilfælde, forestiller sig at udføre den.
Forskerne fandt ud af, at hjernens aktivitet ændrede sig dag for dag, og når AI’en blev programmeret til at tage højde for disse ændringer, kunne systemet opretholde sin funktion i længere tid.
Forskerne havde tidligere observeret, at dyremodeller viste, at mønstre af hjerneaktivitet ændrer sig, når et dyr lærer en ny bevægelse. De mistænkte, at dette også kunne ske hos mennesker, hvilket kunne forklare, hvorfor tidligere BCI’er hurtigt mistede evnen til at genkende de nødvendige mønstre.
Sådan gjorde de
For at undersøge dette arbejde blev en deltager, der var blevet lammet af et slagtilfælde, udstyret med sensorer på hjernens overflade for at opfange hans hjernesignaler, når han forestillede sig at bevæge sig.
I begyndelsen havde deltageren svært ved at udføre præcise bevægelser med robotarmen, men efter at have trænet med en virtuel arm, hvor han modtog feedback på sine visualiseringer, kunne han hurtigt overføre disse færdigheder til den fysiske robotarm. Efter flere træningssessioner kunne han kontrollere armens bevægelser, som at hente objekter og åbne et skab.
Forskerne planlægger nu at forbedre systemet yderligere for at gøre bevægelserne hurtigere og mere præcise og vil teste teknologien i hjemmemiljøer.
For mennesker med lammelse kan evnen til at udføre selv enkle handlinger som at få et glas vand betyde en enorm livsforandring.
