De seneste fem år er fertilitetsbehandlinger med donoræg steget med knap 50 procent, det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen databank. Problemet har dog været, at de offentlige og private klinikker, har haft enorm mangel på donoræg.
Det ser nu ud til at vende.
Ifølge fertilitetsklinikken Diers IVF i Aarhus har man de seneste seks måneder oplevet en markant stigende interesse for at blive ægdonor, og de tror på, at koden for at skaffe langt flere danske donorer er knækket.
"Danske kvinder er i gennemsnit 30 år som førstegangsfødende, og infertiliteten i Danmark stiger. Det betyder, at vi har en enorm efterspørgsel på donoræg. For bare et halvt år siden, havde vi kæmpe mangel på æg med ventetider på op mod seks til ni måneder, men de seneste måneder har vi oplevet en overvældende interesse fra unge kvinder, der gerne vil donere deres æg. Derfor kan vi nu matche efterspørgslen og tilbyde ægdonation fra dag til dag. Vi kan altid bruge flere, men det er en fantastisk udvikling," siger Liza Diers, stifter af Diers IVF i Aarhus.
Hun uddyber:
"Behandling med donoræg er den fertilitetsbehandling med den højeste succesrate, uanset kvindens alder. Udfordringen har dog været, at ægbanker med salg af donoræg ikke er lovlige i Danmark. Det tolker Styrelsen for Patientsikkerhed således, at der skal være dedikeret en modtager til donoræggene, når de udtages. Det betyder, at vi først må starte ægudtagningen, når en konkret patient har valgt en specifik donor, og det har gjort, at vi ikke har kunnet følge med efterspørgslen på donoræg."
Brancheforeningen for æg- og sæddonation hilser også den positive udvikling velkommen. Foreningens formand, Annemette Arndal-Lauritzen, lægger vægt på, at man generelt er kritiske overfor tolkningen af loven, da det er med til at hæmme muligheden for at tilbyde ægdonationsbehandlinger. Derfor er man begejstret for, at andelen af ægdonorer nu er stigende.
Danskerne elsker at donere
Danske mænd har længe været i førersædet inden for sæddonation. Nogle af Europas største sædbanker er danske, og danske mænd donorer langt mere end mændene i vores nabolande. Det samme gælder, når man kigger på bloddonation. Ifølge European Blood Alliance ligger Danmark flere procent over nabolandene, og professor i sundhedssociologi ved Tromsø Universitet, Stine Willum Adrian, mener ikke, at det er tilfældigt, at danskerne er så glade for at donere.
"Tidligere studier af sæddonation har vist, at donerer i Danmark overvejende donerer af altruisme. Det kan formentlig kædes sammen med vores mangeårige velfungerende sundhedssystem," siger Stine Willum Adrian.
Udover danskernes donationsglæde kan der, ifølge den danske professor, kigges på flere grunde til fremgangen inden for ægdonation. Blandt andet de danske evner udi fertilitetsbehandling samt den politiske dagsorden.
"Danmark er helt fremme, når det kommer til fertilitetsbehandling, så det har selvfølgelig en betydning. Det er for tidligt at sige præcis, hvorfor klinikkerne oplever øget interesse fra ægdonorer lige nu, men en faktor kan være den øgede politiske debat om infertilitet og fertilitetsbehandling. Normer ændrer sig hele tiden, og diskussionen om måder at få børn på, når man er infertil, har ændret sig. Fertilitetsbehandling i Danmark har længe været udbredt, det er blevet mere socialt acceptabelt, og donation er en af de kendte tilgange til at overkomme infertilitet samt en af de måder solo forældre og lesbiske får børn," siger Stine Willum Adrian.
Nu skal der handles
I 2016 blev kompensationen for at donere æg sat op til 7000 kroner per donation, og sammenholdt med den store offentlige debat om fertilitetsbehandling, er det, ifølge Diers IVF, nu afgørende, at vi bliver ved med at sætte fertilitet og faldende befolkningstal på dagsordenen, så den positive udvikling fortsætter.
"Selvom vi lige nu oplever en stor interesse, har vi stadig brug for donorer, og behovet bliver på igen måde mindre i fremtiden. Hvis vi skal hjælpe de mange barnløse og samtidig hjælpe samfundet til, at vi i Danmark og i Europa sætter flere børn i verden, så skal vi bevare momentum i debatten. Vi i fertilitetsbranchen skal samtidig sørge for at oplyse og gøre op med myter, så kvinderne får det bedste grundlag for at tage et informeret valg om at blive donorer," siger Liza Diers.
Ægdonation er en anderledes og mere omfattende proces end sæddonation, og derfor er det, ifølge klinikken, vigtigt at øge informationsgraden om ægdonation, så mulige donorer får en forståelse for, hvad det vil sige at blive ægdonor.
"Der eksisterer en stor uvidenhed om det at være ægdonor. Blandt andet tror mange kvinder, at de ikke kan være på prævention under processen, men det kan de sagtens. Det er også vigtigt at understrege, at man ikke forringer sin egen fertilitet, for de æg, man donorer, ville alligevel være gået til ved næste cyklus. Det absolut vigtigste er derfor nu, at vi som branche får udbredt viden og afliver de myter, der eksisterer, så kvinderne ikke bliver afskrækket," siger Liza Diers.
