Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

3 effektive råd til at slippe for invasion af husmår

Hus og have

16/10/2023 09:38

J. Bøgen

Det er ikke sikkert, forsikringen dækker skader, måren forårsager.

Med de faldende temperaturer søger husmåren ofte ly indendørs. På trods af sin beskedne størrelse kan husmåren forvolde stor skade på dit hjem.

En undersøgelse udført af Bolius viser, at næsten 200.000 danskere årligt oplever at få besøg af husmåren. Dette kan medføre problemer som ødelagt isolering, støj og ubehagelig lugt.

Husmåren kan besøge danske hjem året rundt, men aktiviteten er især høj fra oktober til marts. Her er nogle gode råd til at beskytte dit hjem mod husmåren:

1. Find og luk mulige indgange

Husmåren trænger normalt ind i dit hjem gennem taget.

Derfor er det vigtigt at tjekke områder som vindskeder, tagrender, tagryg - ja, faktisk hele taget!

Hvis du opdager, at tagsten eller tagplader er skæve, skal du sørge for at få dem sat på plads, da de også kan give husmåren adgang til dit hjem.

2. Brug larm og lygter

Er uheldet ude, og husmåren allerede har sneget sig inden for, gælder det om at gøre det så ubehageligt for den som muligt.

Måren bryder sig ikke om hverken støj eller lys, så ved at kombinere begge dele kan du øge chancerne for, at husmåren forlader dit hjem og finder en ny base.

Overvej for eksempel at sætte en malerlampe op på loftet, og find eventuelt en gammel radio frem, som kan sørge for at lave en masse larm.

3. Udsæt husmåren for lugte

Hvis du ikke lige har en malerlampe og ikke har lyst til selv at skulle høre på den gamle radio, kan du i stedet gå efter at angribe mårens lugtesans.

Der findes forskellige produkter, der indeholder stoffer som naftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie - alle tre er noget, der hurtigt vil få måren til at genoverveje, om den nu også har fundet det rette sted at opholde sig.

Du kan normalt købe sådanne produkter i byggemarkeder og hos materialister. De fleste af disse produkter afgiver ikke generende lugte for mennesker.

Mest Læste

Annonce