Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

3 forskellige metoder: Sådan kan du lave en forårs-oprydning før forårsrengøringen

Hus og have

23/03/2025 20:47

J. Bøgen

Det giver dig mere plads, mere ro - og bedre mulighed for at komme ordnetligt i bund med rengøringen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forårsrengøring.

Et koncept så gammelt, at det for mange nærmest er en selvfølge.

Det giver jo også god mening, at man byder de lysere måneder ordentligt velkommen ved at komme helt til bunds i kampen mod støv og snavs, som er blevet ophåbet i hjemmet i løbet af de kolde måneder.

Og vi siger ikke, at du skal droppe rengøringen. Men spørgsmålet er, om du i stedet bør fokusere på noget andet først:

Forårs-oprydgning.

Hvorfor nu det?

I vores brug-og-smid-væk-samfund kan man hurtigt samle sig et imponerende rod af tøj, elektroniske apparater, sko og alverdens andre ting.

Mange af disse ting bruger du næppe særligt ofte, og hvad gør de så i stedet? De står/hænger/ligger og samler støv.

Så ved at lave en grundig forårs-oprydning kan du faktisk nedbringe behovet for rengøring i fremtiden - og du gør det i hver fald meget nemmere at lave forårsrengøringen, når du når der til.

Vælg den rette metode

Der er mange forskellige filosofier, når det kommer til det med at rydde ud i sine sager.

Før, du beslutter dig for, hvilken filosofi du vil følge, gør du klogt i at tage et ærligt kig på dit hjem. Hvor meget plads har du? Hvor meget opbevaringsplads har du? Er tingene placeret smart? Kan du gøre opbevaringsløsningerne mere rummelige?

Svarene på de spørgsmål hjælper dig med at finde den rette oprydningsmetode, og her gennemgår vi tre af de mere populære.

Flytte-ud-metoden

Med denne metode lader du som om, du faktisk er ved at flytte ud af dit hjem.

Det lyder måske lettere overdrevet, men ved at have den mentale indstilling, når du gennemgår dine ting, gør du det nemmere for dig selv at skille dig af med ting.

Og når du alligevel har taget alle tingene ud, evt. puttet dem i kasser, er det også markant nemmere at komme helt i bund med rengøringen.

Peter Walsh-metoden

Denne metode minder en del om flytte-ud-metoden, men den kræver mere af din forestillingsevne.

Her tømmer du simpelthen et givent rum og begynder at sætte en vision for, hvordan du gerne vil have det til at se ud i fremtiden. Når du først har den vision på plads, sorterer du tingene, du har fjernet, og inddeler dem i ting, der understøtter visionen, og ting der ikke gør.

Og så er det egentlig bare om at få tingene, der understøtter visionen, på plads, og at skille sig af med alt det andet.

12-12-12-metoden

Denne metode er måske ikke så kendt i Danmark, men den er særdeles effektiv.

Den går ud på, at du går dine ting igennem og finder 12 ting, du vil donere, 12 ting, du vil smide ud, og endelig 12 ting, du sætter på plads - hver dag.

Det er imidlertid lettere, end det lyder, at gøre det hver dag, for en ting at smide ud kan for eksempel være den gamle bon fra et indkøbstur for flere måneder siden, du ikke lige har fået taget dig sammen til at kigge igennem (og hvis du ikke har fået gjort det endnu, hvad er så chancerne for, at du får det gjort?).

Hvis man ikke lige har lyst til at gøre det hver eneste dag, kan man starte i det små og bruge 12-12-12-metoden på et rum i ad gangen.

Kilde: Lifehacker

Mest Læste

Annonce