Duften fra badeværelset kan være... lad os bare sige, knap så indbydende.
Mange tyr til farvestrålende blokke, friske sprays og duftpinde, men faktisk findes der en overraskende løsning, som du med stor sandsynlighed allerede har stående i dit køkken.
Det skriver Chip.
Det lyder måske mærkeligt, men opvaskemiddel er mere end bare et middel mod fedtede tallerkener. Det er også et effektivt våben mod beskidte toiletter og dårlige lugte.
Den samme flaske du bruger til at give din stegepande kærlighed, kan altså gøre underværker for toiletkummen.
Sådan gør du
Hæld en smule opvaskemiddel direkte på toiletbørsten, og giv kummen en omgang.
Alternativt kan du lade børsten stå i et glas med en opvaskeblanding – så er den klar til action, når behovet melder sig. Når du så skyller ud, blander turbulensen duften med luften i rummet, og vupti: badeværelset dufter rent, uden nogen har været i Matas efter kemiske duftgranater.
Men det stopper ikke ved næsen.
Opvaskemiddel har nemlig også en praktisk superkraft: det efterlader en glat overflade i kummen, så skidt og kalk får sværere ved at sætte sig fast.
De overfladeaktive stoffer i midlet får vandet til at løbe nemmere af – og dét er guf for alle, der helst vil bruge tid på andet end at skrubbe toiletkumme med knofedt.
Miljøet klapper i hænderne over det her tip. For modsat mange rengøringsprodukter er opvaskemiddel designet til at være fødevaresikkert og dermed mindre belastende for naturen.
Så næste gang toilettet trænger, behøver du ikke andet end lidt af den grønne væske fra køkkenet.
Toilettet takker – og næsen med.