Foto: LB Forsikring
Foto: LB Forsikring

Efter den hårde frost: Derfor bør du tjekke sommerhuset netop nu

Hus og have

23/01/2024 08:18

J. Bøgen

Hvor mange af de 200.000 sommerhuse i Danmark tror du er blevet ramt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter frost kommer tø. Og det er i forbindelse med det lidt mildere vejr over Danmark, der nu vil kunne opstå vandskader som følge af rørsprængninger eller andre frostskader.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring.

”Vi ved af erfaring, at de fleste først opdager skader på sommerhuset, når de åbner op i det tidlige forår. Vi vil derfor gerne opfordre sommerhusejerne til at køre en tur forbi sommerhuset allerede nu, hvis de ellers har mulighed for det. Det er nemlig nu, man vil kunne opdage eventuelle vandskader, og jo før man opdager disse skader, desto hurtigere kan man nå at udbedre dem og dermed undgå større skader," siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.

Udover deciderede vandskader er sommerhuse ofte udsat for rådskader som følge af fugtproblemer. Derfor er det en god ide at tjekke, om der er fugtigt i sommerhuset. Fugt kan opstå som følge af sne eller utætheder i bygning, sokkel eller tag. Det kan også opstå som følge af vandskader.

”Det giver jo egentlig meget god mening, at de fleste skader opdages om sommeren, fordi det er her, mange har tid til at reparere på sommerhuset og i det hele taget være der. Problemet er bare, at skaderne ville være mindre, hvis de blev opdaget tidligere. Derfor er det en god ide at tjekke sommerhuset nu og holde lidt øje med det løbende,” lyder det fra Anne Mette Kirkegaard.

Vandskader efter frost

  • Start med at tjekke for åbenlyse frostskader – de store skader er lette at se, men de små først viser sig, når du tænder for vandet. Åbn derfor stille og roligt for hovedhanen.

  • Når vandet er løbet ind i rørene, kan du se, om vandmåleren kører, selv om der ikke tappes vand fra nogle vandhaner eller aftapningssteder, fx i forbindelse med en vaskemaskine – hvis vandmåleren kører, har du sandsynligvis en utæthed og skal ringe efter en VVS’er. Luk for vandet.

4 gode råd til at minimere risikoen for frostsprængte rør i dit hus

  • Hold god varme i alle rum.

  • Hvis du tager væk i flere dage, så luk for hovedhanen. Dette gælder også for sommerhuse eller huse, der ikke bruges dele af året.

  • Hvis du har udendørshane, så sørg for at der ikke er vand i den.

  • Fjern hanekoblinger (slangestudser) fra udendørs vandhaner, også frostsikre haner – de virker ikke når hanekoblingen sidder på.

Er uheldet ude?

Har du fået skader på dit hus eller sommerhus, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab hurtigst muligt. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.

  • Brug handsker, når du rører ved de våde ting.

  • Fjern det indtrængende vand så vidt muligt.

  • Flyt de ting, som er blevet våde.

  • Fjern våde gulvtæpper og lignende.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.