Brug af plænesand kan gavne enhver græsplæne, forudsat at det anvendes på det rigtige tidspunkt af året og fordeles korrekt. At vide, hvornår man skal anvende plænesand, er nøglen til at sikre, at det fungerer effektivt og undgår at forårsage skade på græsset.
Men inden vi går i gang, så lad os lige se på, hvilke fordele der faktisk er ved at sande sin græsplæne, for vi medgiver, at det kan virke besynderligt.
Plænesand kan imidlertid være en rigtig god idé i takt med, at klimaet ændrer sig, for det kan nemlig give bedre dræning i plænen. Derudover kan det også udjævne plænen, ligesom det også kan forbedre jordens struktur, så du får en tykkere og sundere plæne med tiden.
Du skal imidlertid være opmærksom på, at du ikke kan bruge en trillebør sand, du henter nede på den nærliggende strand. Plænesand skal være vasket fri for ler og meget finkornet, og det finder du næppe på stranden.
Nå, nu har vi fået det plads, lad os så få sandet den græsplæne!
Derfor skal du gøre det nu - eller vente et halvt år
På samme måde som det er vigtigt at vælge det ideelle tidspunkt at gøde en græsplæne for at holde den sund, er nogle tidspunkter på året bedre end andre for at anvende plænesand.
Det ideelle tidspunkt at anvende plænesand er om foråret eller efteråret, og Chrissie Handley, plænepleje-specialist hos Online Turf, fortæller til Homes & Gardens, at det er fordi "jorden er varm og løs nok til, at sandet kan trænge ind i den let" på disse tidspunkter af året.
Du bør kun have behov for at anvende plænesand én gang om året, og her er det vigtigt, du tilføjer det under vækstsæsonen, da det sikrer, at plænen kommer sig hurtigt.
Det er en opgave, der skal udføres efter, at frostrisikoen er forbi, og når græsset begynder at vokse aktivt igen om foråret. Det er bedst at sprede plænesand efter at have luftet plænen, plus at tilføje sand efter oversåning af en plæne kan hjælpe med at forbedre spirehastigheden.
Hold øje med vejret
Selv i de ideelle vinduer om foråret og efteråret er der vejrmæssige forhold, hvor det er bedst at anvende plænesand. At vælge det ideelle tidspunkt at anvende plænesand hjælper med at gøre processen mere effektiv og mindsker risikoen for eventuelle problemer, der kan opstå.
Du bør således ikke spredet det i kraftig regn, da det kan vaske sandet væk.
De ideelle forhold ville være at anvende plænesand på en tør dag, med regn i prognoserne inden for de næste 24-48 timer.
Hvis der ikke er regn de følgende dage efter at have anvendt plænesand, så vand plænen med en haveslange eller sprinklersystem for at få sandet til at sætte sig i jorden.
Endelig skal du også undgå blæsende vejr, da det kan få sandet til at løfte sig og havne i dine blomsterbede, på din terasse eller endda inde i stuen, hvis du har åbent vindue for at lufte ud.