Hvad sker der med velfærdsstaten? Tænketanke efterlyser ny kurs i velfærdsdebatten

Er der en ting, der forener tre tænketanke med vidt forskellige værdigrundlag, så er det behovet for en ny kurs i indretningen af fremtidens velfærdssamfund. DenOffentlige.dk har spurgt Cepos, Cevea og Cura (find deres svar i fuld længde her), hvad de mener om den nuværende udvikling som senest blev udtrykt af KL-toppolitikeren Michael Ziegler i et interview i TV2. Her sagde han bl.a.:

“Vi skal være dygtige til også som ledere, at sige til vores medarbejdere, jamen, så er det også godt nok. Så har du leveret det, der skulle leveres, og det kan du være glad for og stolt over, og skal du ikke kræve mere af dig selv.

Det der er det besluttede serviceniveau er det vi skal levere til borgerne. Det er vores vigtigste opgave, og når vi har leveret det serviceniveau skal vi også være tilfredse med vores indsats.

Vores medarbejdere er meget ofte sådan indrettet, at de har det her omsorgsgen som gør, at de gerne vil yde noget mere til borgerne. Så bliver de måske engang imellem lidt misfornøjede over det, og føler, at de ikke har tid nok til opgaven. Men det er måske til den opgave, som de selv ville have leveret, og ikke den opgave vi som kommune har besluttet skal leveres.”

                  Læs også: Overdreven kontrol koster milliarder

Nu peger tre tænketanke samstemmende på, at den nuværende retning er forkert. For Cepos’ Martin Ågerup er der intet nyt i Zieglers budskab.

“Der er næppe en eneste person i Danmark, som ikke gerne ville have mere tid til et eller andet på jobbet. Alle må nødvendigvis prioritere deres tid. Det er et vilkår,” påpeger Cepos’ direktør, der understreger, at han ikke bebrejder Ziegler for det nuværende velfærdsparadigme.

Ceveas analysechef, Jens Jonathan Steen, mener til gengæld, at budskaberne fra KL og Ziegler direkte nedbryder de strukturer, der giver medarbejderne mulighed for at præstere optimalt.

“Tillid er en ekstremt vigtig brik i arbejdet med at udvikle og styrke vores velfærdssamfund. Det kan derfor overraske at KL opfordrer kommuner til at droppe de kollektive aftaler, nedbryde medarbejderinddragelse i MED-systemer og reducere tillidsmandssystemet. Hvis vi skal skabe et bedre velfærdssamfund, så handler det om at give medarbejderne den tryghed og tillid, der gør at de kan yde deres mest optimale,” siger Cevea-chefen.

Glemmer mennesket i systemet

En af de nye tænketanke i debatten er Cura, som arbejder ud fra et relationsorienteret værdigrundlag.

“Det er et ødelæggende syn på offentlige ydelser, når omsorg i stigende grad bliver set som et produkt. I bund og grund er den omsorg, som det ene menneske yder det andet jo en relation. Det gælder også selvom den ene person er professionel og den anden er borger med et behov. Hvis vi ikke fastholder, at der er tale om en relation mellem to mennesker, har vi tabt noget vigtigt i forhold til, hvad vi skal som velfærdssamfund,” siger direktør for Cura, Karen Lumholt.

For Cevea er netop relationen også afgørende.

“Det virker som om man er ved at forveksle mennesker med maskiner. Den arbejdsproces, der fungerer fint på samlebåndet fungerer ikke i velfærdsdanmark, hvor vi fremover skal sætte relationen i centrum. Fremtiden handler om at give medarbejderne mulighed og råderum i forhold til at sikre en opgaveløsning, der er fleksibel, innovativ og effektiv,” mener Jens Jonathan Steen.

                Læs også: Massiv opbakning til mere kommunalt frirum

Det råderum kommer ifølge Martin Ågerup fra Cepos ikke i den nuværende indretning af den offentlige sektor, for den er blevet alt for bureaukratisk og omkostningskrævende. Han foreslår derfor konkrete forandringer.

Systemet fylder for meget

“Man kunne lade pengene følge borgeren, sådan at borgeren visiteres til at få en vis mængde timer. Så er det borgeren, der fastlægger, hvad man selv synes, man har brug for. Indførte man sådan noget på ældreområdet ville medarbejderne i højere grad kunne indgå i en dialog med borgerne om, hvilke ydelser de kunne tænke sig,” foreslår Ågerup.

Jens Jonathan Steen er enig i, at borgeren og medarbejderen skal mere i centrum i fremtidens velfærdssystem.

“Vi bliver nødt til vælge hvorvidt fremtidens velfærd handler om at give sosu-assistenten syv minutter hos fru Jensen til at løse en standiseret minimumsopgave eller hvorvidt der skal være plads til at tage højde for fru Jensens konkrete behov, lade hende selv bidrage til løsningen og måske endda føre en samtale. Det forskellen mellem at lade systemet bestemme alt eller lade de menneskelige relationer være centrale. Hvis vi satser på den relationelle velfærd vil vi opnå højere innovation, større effektivitet og et langt bedre velfærdssamfund for alle borgere," siger Cevea-chefen.

Karen Lumholt supplerer.

“Vi må have et opgør med det system, som flytter de væsentlige beslutninger væk fra frontpersonalet. Dels fordi der bliver begået for mange fejl, når dem der er nærmest borgerne ikke er inddraget. Dels fordi det er for dyrt at inddrage 3. mand hver gang der skal træffes beslutninger, med al den dokumentation, opfølgning og kontrol det medfører. Og endelig fordi vi stjæler frontpersonalets motivation, når de ikke har lov at agere på deres egen medbragte sunde fornuft, deres personlige engagement og deres faglighed,” siger Cura-direktøren.

Se alle artikler i tryktesten af tillidsreformen her.

FAKTA: Det sagde Michael Ziegler i TV2 i sin egenskab af formand for KL's Løn og Personaleudvalg - Se interviewet her 

"Vi har jo dygtige og engagerede medarbejdere, som gerne vil gøre det godt nok. Og der er det altså nogen gange en ledelsesopgave at sige til vores medarbejdere, at det er det her, der er serviceniveauet, og når vi har leveret det serviceniveau, så er det godt nok.  

Det er det der er udfordringen ved at have medarbejdere, der har valgt at være kommunalt ansatte, fordi de ønsker at gøre en forskel for borgerne.

Hvis en ældre borger er blevet visiteret til personlig og praktisk hjælp i et eller andet omfang. Når så den personlige og praktiske hjælp er leveret - og det er jo en hjælp der er blevet visiteret af dygtige og fagligt uddannede visitatorer - hvis så hjælperen ude i borgerens hjem føler at man gerne ville have leveret noget mere, jamen så er det selvfølgelig en menneskelig reaktion, men vi kan jo ikke sætte serviceniveau på den måde, at det er den enkelte, der vurderer, hvor meget der skal gives. Det må jo være ud fra nogle servicestandarder, og det er jo det, der bliver leveret.

Så skal vi være dygtige til også som ledere, at sige til vores medarbejdere, jamen, så er det også godt nok. Så har du leveret det, der skulle leveres, og det kan du være glad for og stolt over, og skal du ikke kræve mere af dig selv.

Det der er det besluttede serviceniveau er det vi skal levere til borgerne. Det er vores vigtigste opgave, og når vi har leveret det serviceniveau skal vi også være tilfredse med vores indsats.

Vores medarbejdere er meget ofte sådan indrettet, at de har det her omsorgsgen som gør, at de gerne vil yde noget mere til borgerne. Så bliver de måske engang imellem lidt misfornøjede over det, og føler, at de ikke har tid nok til opgaven. Men det er måske til den opgave, som de selv ville have leveret, og ikke den opgave vi som kommune har besluttet skal leveres. "