Hvor meget må man tjene på velfærd?

Velfærd og profit er en interessant drøftelse. Rigtig mange af os tjener på velfærd enten direkte eller indirekte som investor, virksomhedsejer, indkøber eller interesseorganisation, men hvad er rimeligt?

Danmark består af tre sektorer. Civilsamfundet, den offentlige og den private sektor. De to første sektorer bliver ofte, når vi drøfter konkurrenceudsættelse, forbundet med en særlig renhed, fordi disse sektorer i deres grundform ikke er profit-orienterede. Ethvert overskud af deres indsats skal i princippet tilbage til samfundet. Virksomheder i den private sektor er derimod ofte udsat for en mistænkeliggørelse, som kapitalens-lakajer. Men er det nu så problematisk at tjene på velfærd?

Ses vi på Folkemødet?

14. juni løber Folkemødet 2018 af stablen. Her er DenOffentlige.dk sammen med otte organisationer repræsenteret på OPS Scenen i Danchells Anlæg (A29). Vi håber at se en masse OPS eksperter og aktører.

Læs hele programmet her.

Jeg har tjent min løn på velfærd i alle tre sektorer

Jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg er uddannet i den offentlige sektor som sygeplejerske og har i den sammenhæng tjent min såkaldte gode løn. Nuvel, den kunne givet have været bedre, men når man læser FOA's seneste debatfremstød, er det et problem, at private virksomheder tjener penge på velfærd.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor det i FOA's øjne er helt legitimt, at jeg som sygeplejerske tjener penge i det offentlige og kæmper for en højre løn forstået som profit af mine varme hænders indsats. Men hvis jeg etablerer en privat plejevirksomhed og, så at sige, har hånden på kogepladen, fordi jeg ud over tid også investerer penge i at etablere virksomheden, ja så er det et problem. Det er særligt et problem, hvis mit overskud er for stort. Men hvor meget er det så rimeligt, at jeg tjener som selvstændig, FOA?

Læs også: Hvad pokker er offentlig-privat samarbejde (OPS)?

Paradokskrav- du skal være robust, men du må ikke tjene for meget

Jeg rejser spørgsmålet, fordi FOA, ved den tidligere formand Dennis Kristensen, længe har været ude med riven efter de private plejevirksomheder og sagt, at de dumpede priserne. Hvis jeg ikke husker meget fejl, så har han også efterspurgt robuste leverandører i ældreplejen. Lidt et paradoks. Du må ikke tjene for meget, men du skal samtidig være robust. Robusthed blandt de private virksomheder er mange ting, men hvis vi alene fokuserer på det økonomiske, så kan man kun blive robust, hvis man tjener penge, eller der kommer en investor forbi som sikrer robustheden fx i opstarten og derfor med rimelighed kan forvente et afkast. Hvad må sådan en investor få i afkast?

Findes der forskellige former for profit, hvor nogle er mere legitime end andre?

Hvad er det så lige, der er kernen i den debat FOA rejser ved Dennis Kristensen og Karen Stæhr, når de skriver om profit på velfærd? Handler det alene om at gå efter de private, fordi man kun kan se hullerne i osten, eller er det fordi Forbundet af Offentligt Ansatte, tilsvarende andre i samme branche, har et dalene antal medlemmer, som jo på en eller anden led er med til at finansiere FOA's udgifter og gøre dem robuste til det, der er deres mission? Man kunne i alt fald godt lege med tanken om, at der også findes profitgenerering ift. faglige foreninger. Spørgsmålet er, hvad det er for en form for profit, vi taler om, når vi har fokus på faglige foreninger, som en del af den velfærdskæde, der er med til at gøre Danmark så unik?  

I det hele taget er profitbegrebet interessant, for det vil være min påstand, at såvel offentlige som private og civilsamfundsvirksomheder alle profiterer af at levere velfærd. Men lige nu har FOA alene rettet projektørens lyskegle på de private velfærdsvirksomheder. Derved undgår vi at fokusere på andre typer af virksomheder og organisationer, som alle er en del af den velfærds-fødekæde, vi har i Danmark. En fødekæde, hvor hvert led lever af at levere velfærd eller understøttende ydelser til velfærd. Og her tænker jeg ikke kun velfærdsvirksomheder og faglige foreninger, men i ligeså høj grad IT, veje, broer, infrastruktur. Hvad må der lige tjenes her, og hvad er rimeligt afkast for investor?

Når jeg stiller spørgsmålene, er det ikke fordi jeg finder det problematisk, men jeg bemærker, at der eksempelvis er mindre støj ved indkøb af IT og velfærdsteknologi i det offentlige. Så også i det perspektiv finder jeg drøftelsen om, hvor meget vi må tjene på velfærd interessant.

Danmark er velfærdens Silicon Vally, hvor statens investering har været lukket inde i et offentligt laboratorium, og dørvogteren er i tvivl om spin-off gevinsten ved et privat eventyr

Danmark er blevet beskrevet som velfærdens Silicon Vally. Den danske stat har investeret milliarder i udviklingen af velfærd, men modsat den teknologiske storebror i USA, så har vi svært ved at få omsat vores velfærd til systemeksport. Her kan man tale om, at den offentlige investor er gået efter en anden form for profit end den pekuniære. Den lave grad af offentligt-privat samarbejde gør, at den investering og det vækstpotentiale, som det offentlige har finansieret, i høj grad er lukket inde i et offentligt laboratorium. Her er der en dør, der skal åbnes - og nogle af dørvogterne er de danske fagforeninger. Dem bliver man altså nødt til at gå i dialog med. For hvad er det lige de ser, når de står i døråbningen? Og er den nu på klem? Klar til at blive lukket i fordi man kun har øje for de brodne kar? Eller er der tale om, at eksempelvis FOA i virkeligheden har rykket sig og er ved at invitere ind til en reel drøftelse af næste niveau for offentligt-privat samarbejde?

Ingen af de tre sektorer kan håndtere Danmarks udfordringer med deres egen model. Vi har brug for flow og samarbejde på tværs

Det er her debatten om, hvad man må tjene på velfærd, bliver væsentlig. Og ikke kun hvad man må tjene i den private sektor, men også hvad der er rimeligt at forbruge i de to øvrige sektorer. Hvilken adfærd er det, der er rimelig og nødvendig for, at Danmark som et samlet hele kan håndtere nogle af de udfordringer, vi står med i de her år.

Min pointe er, at ingen af de tre sektorer kan håndtere udfordringerne alene på basis af viden og kompetencer fra egen sektor. Vi bliver nødt til at have et større flow og samarbejde på tværs. I den sammenhæng må vi alle æde nogle kameler og slagte nogle hellige køer, hvad enten det er et opgør med kommunernes produktion af det, man kalder kernevelfærd eller en national standard for certificering af velfærdsvirksomheder. Og her tænker jeg ikke på en lille smileyordning. Mit synspunkt er, at god velfærd koster. Desværre er min erfaring også, at der findes et utal af eksempler på dårlig velfærd i alle tre sektorer, hvad enten den er drevet af profit, non-profit eller efter offentlig forbrugsstyring, hvor det for udenforstående kan være svært at gennemskue, de reelle omkostninger fagligt og økonomisk.

På Folkemødet zoomer vi ind på profit og penge på velfærd

Det er derfor at vi på OPS-Scenen lørdag d. 16/6 kl 13.30 zoomer ind på profitbegrebet og stiller spørgsmål som:

  1. Hvor meget profit må man skumme af velfærdsopgaverne?
  2. Er det kun de private virksomheder der trækker overskud ud af velfærd?
  3. Hvad er profit?
  4. Tænker offentlige og civilsamfundsvirksomheder også i profit og i så fald hvilken slags?

Vi har inviteret en række repræsentanter og centrale stemmer i OPS-land, faglige foreninger, interesseorganisationer, leverandører og indkøbere og glæder os til en oprigtig drøftelse om hvor meget man må tjene på velfærd.

 

Emneord: 130618, 060618, OPS, Offentlig-privat samarbejde, Folkemøde 2018, OPS Scenen
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7...
Aktivitet: Artikler: 29 | Events: 3 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.06.18 Susanne Holgaard
    Balance.

    En bestemt virksomhedstype profiterer voldsomt på velfærd, såfremt vi kalder brugen af, samt tilskud til medicin for en velfærdsydelse !
    Jeg finder det dybt kritisabelt at danske skatteborgere skal betale enorme summer til investorerne i medicinalindustrien, fordi det bevirker at pengene ikke kan bruges der hvor det virkelig gør gavn. F.eks til mere undervisning i sund fornuft, forebyggelse af livsstilssygdomme m.v.
    Det er særligt problematisk fordi store mængder af den medicin som bruges er unødvendig hvis danskerne ellers gider blive mere bevidste om hvad vi selv kan gøre for at være både sunde og glade. Men jeg oplever at forskellige interessenter modarbejder den livsform, netop fordi nogle er griske og vælger at tjene penge på områder som gør det sværere og i mange tilfælde umuligt at leve på en måde, så der er balance mellem arbejde, livsglæde og økonomi. Personligt er jeg vokset op i en familie hvor jeg tidligt tog medansvar for vores livssituation, og selvom jeg gik sundhedsvejen uddannelsesmæssigt, så svarer min samlede indtjening på ingen måde til det enorme engagement jeg har lagt i at udvikle min personlige viden, og tilbud til andre. Jeg vil nærmere sige, at jeg har været en gratis-arbejder, netop fordi der ikke er mange som er villige til at betale for sund fornuft ! Jeg har næsten altid været til rådighed for andre som har lidt, af ren og skær kærlighed og medfølelse, og kun i en kortere årrække kunnet leve af den indtægt jeg har haft.
    På spørgsmålet om man må tjene på velfærd, vil jeg personligt svare : Når vi nu engang lever i et samfund hvor penge er en nødvendighed, kan det ikke hjælpe, at vi der har udviklet en viden som mange mennesker vil have gavn af, ikke kan modtage en rimelig betaling for vores indsats.
    For jeg kan da godt betro de der er uvidende om hvor meget energi det koster, konstant at være og handle i omsorgsfuldhed, forståelse, medfølelse, imødekommenhed, og hjælpe syge mennesker, og samtidig have focus på at udvikle egne evner til gavn for en selv og for andre mennesker !. Det er der ingen som magter døgnets 24 timer,hele livet.
    Efter min mening er det et enormt svigt af os selv og hinanden, at vi ( Alle danskere) ikke hjælpes ad med at fundere vores samfund på en måde som skaber reel balance mellem Frihed, familie og kærlighedsliv, og så arbejde og økonomi.
    Der er et enormt problem i, at det er tilladt ( og jeg forstår slet ikke de pågældende menneskers arrogance) at tjene penge på emner\ ting, som er direkte sundhedsskadelige, mens en person som jeg, der har udviklet mine evner og viden indenfor sundhed og menneskelig indsigt, ikke engang accepteres og kan få lov at bidrage med mine evner til gavn for mange andre, og samtidig modtage en fornuftig løn. Men også at de som flertallet ( tilsyneladende) forventer skal redde deres liv, og tage sig af dem når de sidder demente på et plejecenter, efter at have svinet sig selv til med spiritus, tobak, stoffer, usund mad m.m. hele livet, skal knokle sig syge og trætte, for en lav løn. ( Det gælder f.eks sosuer og sygeplejersker, rengøringshjælperne m.fl)
    Jeg har talt pænt til folk det meste af mit liv, mn nogle gange bliver jeg dælme vred og har lyst til at råbe højt, men uh nej det går ikke i Danmark, for " her taler vi jo pænt til hinanden - og til politikerne!". Der er bare mange politikere som åbenbart ikke er bevidste om, at de selv modarbejder deres holdning om at alle skal bidrage, og være selvforsørgende, fordi de samtidig ikke giver plads på arbejdsmarkedet til alle, også os med udviklet bevidsthed om hvordan arbejdsmarkedet og økonomien kan hænge bedre sammen på en måde så der er mulighed for at opnå balance i menneskers liv. Men dette er jo i lige så høj grad op til den enkelte dansker, at tage stilling til.
    Den " renhed", som referers til i indlægget kommer nok til dels af den kristne tro på " en gud", en skabende og kærlig kraft som ALTID passer på menneskene, af ren og skær kærlighed. Og derfor skal vi der arbejder som menneskelige hjælpere helst udfylde rollen som guds forlængede arme. Men samtidig må vi ikke tro for meget om os selv, for vi skal jo nødigt udkonkurere HAM ( til trods for at der intet bevis er for hans eksistens!)
    Vi lever jo stadig i et samfund, som er baseret på noget maskulint, sålænge mennesker blindt tror på en USYNLIG HAN ! Kom dog ned på jorden ! Både kvinder og mænd, for vi bliver nødt til at ændre adfærd, og indtil vi er kærlige og kloge nok alle sammen, og ingen længere bekæmper hinanden, slår ihjel, bruger magt og tjener umådeholdent på andres livsnødvendige behov, eller på destruktive og unødvendige ting, da har vi alle brug for at have en indtjening. Uanset hvad vi tror på. Hvis vi altså vil være her,mog ikke opleve at vi er udstødte af samfundet !


  • 06.06.18 Steen Ehlers
    Tjene på velfærd

    Nøjagtig samme dilemma har man i andre udbud, hvor den offentlige udbudsgiver på den ene side kræver, at leverandøren bruger LEAN og agile processer samtidig med, at der kræves at leverandøren har reserveressourcer klar, hvis en leverance løber ind i forsinkelser.
    Jeg har stort set aldrig mødt en "LEAN-ekspert", der er bevidst om, at LEAN er udviklet til miljøer, der er meget forudsigelige og hvor man netop kan fjerne alle reserveressourcer pga. forudsigeligheden. Japan er verdens mest forudsigelige samfund og kan derfor med stor fordel anvende LEAN i rigtig mange situationer. Men atomkraftulykken viser, hvor galt det går, når forudsigeligheden forsvinder. Da alle reserveressourcer var fjernet i LEANs navn begyndte folk i uheldsområdet meget hurtigt at sulte og ingen ting kunne repareres, fordi alle reservedele var fjernet fra lokale lagre osv.
    Heller ikke her kan man både blæse og have mel i munden.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også