Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tre kommuner vil sætte hastigheden ned på motorvejene - forsker vil gå endnu længere

Infrastruktur

08/12/2022 05:36

J. Bøgen

Det kan betyde, man får 3 forskellige hastigheder i løbet af 75 kilometer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre fynske kommuner vil have hastigheden på motorvejen i deres respektive kommuner sat ned.

De har imidlertid forskellige grunde til at ønske lavere hastigheder:

  • I Middelfart vil man have hastigheden sat ned fra 130 km/t til 110 km/t for at begrænse CO2-udledningen

  • I Nyborg vil man have hastigheden ned fra 110 km/t til 90 km/t for at begrænse støjen

  • Og i Kerteminde, hvor man vil have hastighederne ned fra 130 km/t til 110 km/t er årsagen også støjgener

Men der er faktisk en fjerde spiller med i alt det her - nemlig professor og ekspert i trafikmodellering ved Danmark Tekniske Universitets (DTU) transportafdeling.

For han mener, at der generelt skal gøres noget ved hastigheden på de danske motorveje. Og står det til ham, skal hastigheden på alle motorveje sænkes til 90 km/t.

"Det vil være det bedste for flowet af trafik på de danske motorveje. Folk kører jo med forskellige hastigheder på motorvejen, og bilisterne kører ind og ud mellem hinanden. Det giver forstyrrelser i flowet," siger Jeppe Rich til TV2.

Odense Kommune, som TV 2 også har været i kontakt med, ønsker ikke en nedsættelse af hastighedsgrænsen i kommunens del af motorvejen. I Assens Kommune har man ikke ønsket at kommentere sagen.

Mange ting at tænke over

Hvis de tre kommuner får deres ønsker opfyldt, skal trafikanter forholde sig til tre forskellige hastighedsbegrænsninger, når de skal på tværs af Fyn.

En af de største udfordringer i forhold til trafiksikkerhed er netop forskellige hastigheder, men med en strækning på cirka 75 kilometer, som det vil være i dette tilfælde, burde det ikke være et problem.

Det mener Andreas Egenese, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikanalyse.

Til gengæld vil der være en negativ konsekvens, når bilisterne skal gasse op til nye hastigheder. Det øger nemlig udledningen af CO2, når man accellererer.

Endelig skal man også tænke over, hvad en samlet sænkning af hastigheden på motorvejene i hele landet vil have af betydning for andet end lige trafikken.

For der vil også være en samfundsøkonomisk omkostning, fordi varer og arbejdskraft vil tage længere tid om at nå frem.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.