København ligger eksempelvis helt i top, når man ser på borgernes uddannelsesniveau, hvor mange opgaver kommunen lægger ud i konkurrence, og hvordan den private beskæftigelse har udviklet sig de seneste år. Det er positivt for erhvervslivet.
Men det halter for Københavns Kommune, når de lokale virksomheder vurderer, hvordan de oplever erhvervsklimaet. Samlet set er kommunen røget ned på LE 2013 og er i år placeret som nummer 86. Det er et fald på 16 pladser i forhold til 2012.
Læs om regionale resultater
DI Hovedstaden: Københavns virksomheder efterlyser bedre erhvervsklima
DI Midtvest: Ikast-Brande har Danmarks bedste erhvervsklima
DI Sydvestjylland: Tre sydvestjyske kommuner i top 10 i DI’s erhvervsklimaundersøgelse
DI Østjylland: Favrskov helt i top i DI’s erhvervsklimaundersøgelse
DI Fyn: Middelfart er den mest erhvervsvenlige kommune på Fyn
Københavns Kommune har ellers taget en lang række initiativer for at forbedre forholdene for erhvervslivet de seneste år. Den særlige erhvervsskat dækningsafgiften er sat en smule ned, der er indført én indgang for virksomhederne, så de altid ved, hvor de skal henvende sig på kommunekontoret. Og Københavns nye hjemmeside for erhvervslivet er tilpasset erhvervslivets ønsker.
- Men det er tydeligt, at virksomhedslederne ikke kvitterer for de mange tiltag. Og ser man på svarene, er der ingen tvivl om, at det halter med dialogen mellem virksomhederne og kommunen og med informationen til erhvervslivet. I den kategori ligger København helt i bund. DI Hovedstaden kan derfor kun opfordre Københavns politikere til reelt at høre efter, hvad virksomhederne ønsker. Der bør etableres en langt bedre dialog, og det er et arbejde, vi selvfølgelig meget gerne deltager i, siger formand for DI Hovedstaden, adm. direktør i Grontmij A/S Søren Larsen.
At der er behov for et bedre samarbejde kan man også se ved, at kun hver sjette virksomhed mener, at Borgerrepræsentationen har lyttet til erhvervslivet i den nuværende valgperiode. Det er en meget lav procentdel sammenlignet med andre kommuner, og endnu færre mener, at politikernes beslutninger har påvirket muligheden for at skabe flere arbejdspladser de seneste år.
- Det er en uheldig udvikling. Målet for erhvervspolitikken er at skabe så gode rammer for virksomhederne, at de bevarer arbejdspladserne i kommunen og har mulighed for at skabe nye. Derfor har vi en fælles interesse i, at erhvervsvilkårene bliver så gode som muligt, siger formanden.
Virksomhederne er især utilfredse med den måde, kommunen behandler deres bygge- og miljøsager. På netop det område har Københavns Kommune opsat nye mål og blandt andet gjort det muligt at følge byggesagerne online. Men virksomhederne vender alligevel tommelfingeren nedad, når de vurderer sagsbehandlingen.
- Der går typisk noget tid, før nye initiativer bliver sat i værk, til virksomhederne registrerer det. Derudover virker det ofte meget negativt på virksomhederne, hvis politikerne ytrer sig om, at det skal gøres sværere både at køre og parkere i København. Den uenighed, der er blandt politikerne om trafikpolitikken i hovedstaden, er med til at skærpe indtrykket af en uklar erhvervspolitik i landets største kommune, siger formand for DI Hovedstaden Søren Larsen
Virksomhederne er ikke i tvivl, om hvad den nye borgerrepræsentation bør tage fat på som det første. Infrastrukturen og transportforhold bør have topprioritet. Lige som skatter og afgifter og en endnu større brug af private leverandører også står højt på ønskeseddelen.
Se alle resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2013 på her
Her kan du bl.a. sammenligne kommuner, se placeringerne i alle kategorier og downloade yderligere materiale.
FACTS OM LE 2013:
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2013, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er fjerde år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 5.690 danske virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2013. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed, de kommunale rammevilkår og andre helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, arbejdskraft, infrastruktur, image m.v.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 i undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder, erhvervsfrekvens mv.
- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.
