Danskernes jernheste får i stigende grad lov at samle støv. Foto: Shutterstock
Danskernes jernheste får i stigende grad lov at samle støv. Foto: Shutterstock

Skal øges 20 procent frem til 2030 - Vil have antallet tilbage til 2014-niveau

Infrastruktur

05/09/2022 09:51

J. Bøgen

Brugen har været faldende de sidste 8 år.

Fra 2014 til 2021 er antallet af cyklister på danske cykelstier faldet næsten 14 procent. Mandag sætter den årlige cykelkonference fokus på, hvad der skal til for at vende udviklingen

For hver cyklet kilometer bliver det danske samfund mere end 7 kroner rigere. Flere cyklister betyder færre bilister og dermed mindre trængsel og mindre forurening. Cyklisterne bliver sundere og mindre syge.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har en fælles ambition om, at flere skal cykle. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen på tværs af stat, kommune og organisationer. Vi skal ikke mindst finde løsninger på, hvordan børnene får glæden ved at cykle. Jeg håber, der kommer masser af ideer, forslag og erfaringer ved cykelkonferencen mandag og tirsdag," siger transportministeren Trine Bramsen.

Ikke mindst i de store byer går det den forkerte vej. I København og Frederiksberg er antallet af cyklede ture faldet fra 33 procent i 2014 til 23 procent i 2021. I Aalborg, Odense og Aarhus er antallet af ture taget på cykel faldet fra 22 procent til 15 procent.

Der skal dog tages højde for, at tallene viser andelen af det samlede antal ture, der er foretaget på cykel, og ikke det procentvise fald over tid.

Fakta

Data kommer fra DTU’s Transportvaneundersøgelse 2021

- Tallene dækker over 10-85 årige, der har besvaret DTU’s spørgeskema om deres transportvaner.

- Respondenter/data er knyttet til kommuner/byer på baggrund af, at respondenterne har bopæl i kommunen.

  • Transportministeren har underskrevet en cykeldeklaration sammen med en lang række organisationer og myndigheder, hvor alle forpligter sig til at arbejde for at øge antallet af cyklede ture i Danmark med 20 procent.

  • Vejdirektoratet afholder den 5. og 6. september ”Den Nationale Cykelkonference” i Vejle.

  • 2022 blev i Infrastrukturplan 2035 udnævnt til Cyklens år, hvor der er et særligt fokus på cykelfremme.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.