Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vejdirektoratet advarer: Er nødt til at spærre veje

Infrastruktur

22/01/2025 11:15

J. Bøgen

Det er arbejdet med støjskærme, der fører til afspærringerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af februar vil Vejdirektoratets arbejde med at etablere støjskærme langs E45 i Aalborg give lokale spærringer.

Det skriver Vejdirektoratet.

Frakørsel Aalborg C spærres en uge i februar

Frakørsel <27> Aalborg C, der leder trafikanter videre ad Ådalsmotorvejen i nordgående retning, vil være spærret i perioden fra søndag den 2. februar kl. 18.00 til mandag 10. feb. kl. 05.00. Hvis arbejdet er færdigt før tid, ophæves spærringen.

Weekendspærringer på Gugvej

På Gugvej, som krydser under motorvejen, vil der kun være et spor tilgængeligt i uge 4 og 5. Der er opsat trafiklys, som dirigerer trafikken igennem fra begge retninger.

Gugvej totalspærres under motorvejen i weekenden i uge 6 fra fredag den 7. februar kl. 18.00 til mandag den 10. kl. 05.00. Det kan være nødvendigt for vores entreprenør at spærre vejen igen weekenden efter, hvis arbejdet ikke er færdiggjort i løbet af den første weekend.

Jens Baggesens Vej spærres i vinterferien

Der vil også være spærring på Jens Baggesens Vej, der krydser under Nordjyske Motorvej. I øjeblikket er det ene spor spærret, og det vil det fortsat være resten af ugen. Der er sat trafiklys op, som dirigerer trafikken igennem.

Vejen spærres for trafik i begge retninger i uge 8, hvor det ikke vil være muligt at komme igennem som trafikant. Spærringen er planlagt til at forgå i uge 8, hvor skolerne holder vinterferie.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?