Der er godt gang i den grønne omstilling, der blandt andet bliver skubbet på vej af en række afgifter på fossile energikilder som diesel, olie og kul.
Men i takt med at vi udfaser sorte energikilder og indfaser grønne, vil der komme færre indtægter i statskassen. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, har regnet sig frem til, at der i 2045, hvor der er politisk enighed om, at Danmark skal være klimaneutral, vil være 20 mia. kr. mindre i statskassen.
"Det er en rigtig god nyhed, at de grønne afgifter rent faktisk virker, og blandt andet betyder, at flere og flere borgere og virksomheder skifter til grønne teknologier og løsninger, som er helt afgørende for, at Danmark kan blive klimaneutral. Men den dårlige nyhed er bare, at der i 2045 vil være 20 mia. kr. mindre i statskassen fra de grønne afgifter. Og det provenutab er der ingen, der hverken taler om eller ved, hvordan vi skal håndtere," siger Morten Høyer, politisk direktør i DI, og fortsætter:
"På trods af stigende afgifter på eksempelvis CO2, vil provenuet fra de grønne afgifter samlet set falde, fordi der bliver færre sorte energikilder at beskatte i fremtiden. Problemet er bare, at der ikke sættes de nødvendige penge af på den anden side af 2035, og vi skal nå målet om klimaneutralitet. Det er virkelig problematisk, når vi samtidig gerne vil bruge penge på velfærd, pensionsreformer og alt muligt andet, som der måske egentligt ikke er råd til," siger Morten Høyer.
Vil begynde allerede i 2035
Udfordringerne med det faldende skatteprovenu vil allerede opstå i 2035, hvor det ventes, at indtægterne vil falde med 10 mia. kr.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger tages der kun højde for denne del af udviklingen i indtægterne frem til 2035.
Herefter antages der en meget svag reduktionstrend, som ikke afspejler, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045, hvorfor der ikke er sat nok penge af til at nå målet om klimaneutralitet.
Derudover falder perioden med faldende indtægter fra grønne afgifter tæt sammen med perioden, hvor der forventes underskud på de offentlige finanser.
"Det bør give anledning til at genbesøge den samfundskontrakt, som vi har indgået. Ligeså vel som vi i dag implementerer klimapolitik, så vi ikke forværre klimakrisen for de kommende generationer, mener jeg også, at vi skylder vores børn og børnebørn, at de har de bedste økonomiske forudsætninger i 2045 for at få et stærkt velfærdssamfund. Og det kræver, at vi dag træffer kloge, langsigtede økonomiske beslutninger," siger Morten Høyer.
