Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Som ved et trylleslag: I går blev Danmarks CO2-udslip reduceret med en procent

Klima

23/04/2024 06:11

J. Bøgen

Der er dog også et kontroversielt aspekt i det.

Det lyder absurd, at Danmark er i stand til at reducere sit samlede CO2-udslip med en procent fra den ene dag til den anden.

Ikke desto mindre var det faktisk, var der skete i går, mandag d. 22. april.

Forklaringen skal findes på Fyn, mere præcist Fynsværket, der ligger ved Odense Kanal. I går gik man nemlig over til at fyre med gas frem for kul, og den "lille" ændring var altså med til at reducere landets samlede CO2-udslip med en procent.

"Gas er ikke en langtidsholdbar løsning, men den grønne omstilling kræver, at vi tager nogle skridt på vejen og gør det gradvist," fortæller direktør i Fjernvarme Fyn, Louise Høst, til DR og tilføjer, at gas er 30 procent grønnere end kul.

Oprindelig skulle Fynsværket have kvittet kullet i 2022, men krigen i Ukraine og modviljen mod at købe russisk gas udskød dén beslutning, som politikerne i Odense Byråd tog tilbage i 2020.

Havde kostet en milliard for 2 år siden

Hvis man havde valgt at tvinge udfasningen af kul på Fynsværket igennem tilbage i 2022, havde det været en overordentlig stor regning, der skulle betales for den grønnere løsning.

Men datidens gaspriser havde det nemlig kostet omkring en milliard kroner, hvis kullet skulle være skiftet ud på det tidspunkt.

Odense Kommune har et mål om at være klimaneutrale inden 2030, og ændringen på Fynsværket spiller en stor rolle i at nå det mål.

Ifølge Odense Kommune, sparer overgangen fra kul til gas på Fynsværket én procent af hele Danmarks CO2-udledning.

En væsentlig reduktion, lyder det fra professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, Henrik Wenzel, men der er også malurt i bægeret for eksperten.

For det er næppe sidste gang, vi ender i en situation, hvor det bliver en afvejning imellem forsyningssikkerheden i en krisesituation og så klimaet.

Russisk gas i danske hjem

Endnu mere kontroversielt er det måske, at der faktisk er en risiko for, at de fynske hjem kommer til at fyre med russisk gas.

Gassen kommer nemlig fra Den Nordiske Gasbørs, hvor der leveres gas fra forskellige leverandører, og herunder altså også Rusland.

Udover Fynsværket fyrer Studstrupværket, Esbjergværket og Nordjyllandsværket også med kul og har planer om at stoppe med det indenfor de nærmeste år.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.