Regeringens sundhedsstrukturkommission er netop udkommet med tre modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle indeholder centralisering.
I København anerkender politikerne de store udfordringer, der bliver peget på, og som er udgangspunktet for kommissionens arbejde.
Kommissionens opgave var at fremlægge modeller, som kan sikre, at vores sundhedsvæsen kan løse fremtidens opgaver. Og alle har været enige om, at nøglen er at styrke det nære sundhedsvæsen.
Derfor undrer det borgmestrene i København, at alle løsninger fra kommissionen peger på en større eller mindre grad af centralisering af ikke bare sundhedsopgaver men også ældreopgaver.
Det skriver 7 københavns borgmestre i en fælles opfordring til regeringen.
Skal være tæt på borgerne
Københavns Kommune bakker op om en model, hvor løsningen af de nære sundhedsopgaver forbliver tæt på borgernes hverdagsliv tæt forbundet med – og integreret i – de øvrige opgaver, vi løser i kommunen, og hvor direkte folkevalgte regioner driver hospitalerne.
Kommunens styrke er, at den kan integrere sundhed i alle de andre opgaver, den løser tæt på borgerne. En model, hvor flere sundheds- og ældreopgaver løses væk fra de andre kommunale opgaver, risikerer at få store negative konsekvenser for de borgere, som har brug for vores hjælp.
Og det vil ramme skævt, for det vil særligt ramme de ældre og de mest sårbare og udsatte borgere.
”Sundhed starter i den kommunale vuggestue og fortsætter hele livet – også på plejehjemmet – og når vi tænker sundhed ind i hverdagen, kan vi øge borgernes livskvalitet, nedbringe antallet af indlæggelser og genindlæggelser og frigøre ressourcer i hele sundhedsvæsnet. Så det er næppe nogen overraskelse, at vi ikke har armene i vejret over de to af kommissionens modeller, som er rene centraliseringsøvelser og som ikke ruster det nære sundhedsvæsen til at løse fremtidens udfordringer. Det giver ikke mening at fjerne opgaver fra os, som vi løser rigtig godt”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
”Det er afgørende, at et så vigtigt velfærdsområde som sundhed er demokratisk styret. Politikere skal have hånden på kogepladen og stå til ansvar. Og det er ligeledes altafgørende, at alle københavnerne får den sundhedshjælp, de har brug for, når de har brug for den. Vi har set alt for mange eksempler på, at mennesker kommer i klemme mellem kommune, egen læge og regionerne. Vi lever længere, og derfor oplever vi også, at flere lever med kronisk sygdom. Det kalder på en styrkelse af det helt nære sundhedsvæsen. Der skal være kort til egen læge også i Tingbjerg”, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
”Indretningen af vores by er helt afgørende for københavnernes sundhed. Det gør en positiv forskel for borgernes sundhed, når vi udvikler byen, så det er nemmere at komme rundt på cykel og til fods. Når vi samarbejder på tværs af hele kommunen om klimatiltag, der mindsker CO2-udledningen fra forbrug, så kan vi samtidig gøre noget godt for folkesundheden. Fx når vi nedbringer luftforureningen, og når vi kommer med tiltag, så flere spiser sundere og bevæger sig mere,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø).
”Adgang til sundhed skal være nært og hurtig. Det er især vigtigt for børn og unges forebyggelse, sundhed og trivsel, så færrest mulige får behov for egentlig hospitalsbehandling. Derfor er det vigtigt, at kerneopgaverne løses af kommunerne, og gerne på skolerne og blandt sundhedsplejerskerne”, siger børne- og ungdomsborgmester Jacob Næsager (K).
”Det er vigtigt, at vi åbent og fordomsfrit går til debatten om, hvordan vi løser fremtidens sundhedsvæsen. Jeg vil derfor gerne takke Kommissionen for dens arbejde, om end arbejdet ikke rammer helt plet, for det er vigtigt, at vi får talt om, hvordan det bedst mulige sundhedsvæsen for Danmark skal udformes. For det specialiserede sundhedsvæsen kan centralisering af bestemte specialer sagtens være vejen frem. Og vi må også erkende, at der er forskel på kommunernes størrelse, hvad de har af økonomi, og hvad de derfor kan levere af sundhedsydelser.
Kan gå ud over forebyggende indsats
Der hvor centraliseringen kan blive en udfordring er hvis plejehjem, ældrepleje og de forebyggende indsatser kommer for langt væk fra den hverdag, borgerne kender.
"Hverdagens sundhedsindsatser ligger alt andet lige bedst tæt på, der hvor borgerne lever og har levet deres liv, hvor de kender til de forskellige fritidstilbud, som de har været vant til at møde op til, og som derfor kan forebygge både fysiske skavanker og ensomhed," siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard (R).
”Vores sundhedssystem skal være et sted, hvor patienten er i centrum, og hvor hjælpen er tæt på. Derfor er det vigtigt, at kerneopgaverne ikke flyttes væk fra kommunerne. Der er brug for et system med størst mulig valgfrihed for borgeren, som er nemt og indrettet fra et borgerperspektiv. Adgang til sundhed og pleje skal være lige for alle. Derfor skal systemet fungere smidigt både for dem, der ønsker behandling i det offentlige, det private sundhedssystem eller behandling i udlandet. Adgangen til sundhed og pleje må ikke være afhængigt af borgerens egen mulighed for at forstå og navigere i systemet”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).
”I Socialforvaltningen har vi ansvaret for nogle af de allermest sårbare og udsatte mennesker i København. Og derfor har vi brug for adgang til lægehjælp, når det er relevant, og hvor det er relevant. Sådan fungerer det ikke altid i dag. Det er brug for behandlingsansvarlige læger i forbindelse med hjemmeindlæggelser, læger på botilbud eller akutfunktioner og midlertidige pladser i kommunen. Der er også behov for et bedre og tættere samarbejde mellem behandlingspsykiatrien i Regionen og Socialforvaltningens socialpsykiatriske indsatser. Selvom vi har hver vores tilgang til området, så er der også mange snitflader. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan gøre meget mere for at hjælpe socialt udsatte mennesker, end vi kan hver for sig," siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
