Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Cyklister får lov til at dreje til højre for rødt i 30 lyskryds i Aarhus

Kommunalt

28/11/2024 08:14

J. Bøgen

Lige nu er der syv kryds, for det er tilladt, men det tal kommer til at blive mere end firdoblet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark bliver igen og igen kaldt en nation af cyklister, hvilket må siges at være ret imponerende, når man tænker på det danske vejr.

Ikke desto mindre er cyklen en vigtig brik i den grønne omstilling, og derfor bliver det gjort meget for at gøre det mere tillokkende at svinge sig op på jernhesten i stedet for at tage bilen.

Nu har Aarhus Byråd så vedtaget, at cyklister i Smilets By skal have lov til at køre over for rødt - altså i 30 lyskryds, og kun hvis de skal til højre.

”Vi skal skabe bedre fremkommelighed for byens trafikanter. Når vi gør højresving for rødt muligt, kan vi gøre det nemmere at være cyklist, uden at det har negativ effekt på de øvrige trafikanter. Og når fremkommeligheden forbedres for én gruppe trafikanter, smitter det positivt af på hele trafikflowet,” siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø.

Særligt skilt giver tilladelse

Cyklisterne skal holde øje med et lille skilt, der viser, at man må svinge til højre for rødt.

Skiltet sidder under lyskurven er har et cykelsymbol og en knækpil, der drejer til højre. Under pilen står der "undtaget".

Skiltet, og altså muligheden for at dreje for rødt lys, er nu at finde ved syv kryds i byen, og planen er, at det bliver udvidet til 30 kryds i løbet af foråret.

Cyklistforbundets Aarhus-afdeling er glade for den nye genvej til de aarhusianske cyklister.

”Cyklistforbundet Aarhus har længe ønsket, at trafikregler og -anlæg blev indrettet efter cyklisters trafikale virkelighed. Det er meget glædeligt at se, at Teknik og Miljø har indrettet de hér kryds, så vi kan få nogle erfaringer med lempeligere regler for lette trafikanter i tråd med målsætningerne om at fremme cyklismen i Aarhus,” siger Kristian Beedholm, formand for Cyklistforbundet Aarhus.

Der er en række krav til de kryds, hvor højresving for rødt bliver tilladt. Blandt andet skal cykelstien være bred nok til, at der kan laves en bane til de højresvingende cyklister og til de ligeudkørende. Derudover skal cykelstien fortsætte efter krydset, hastighedsgrænsen må max være 50 km/t for bilister, og der må ikke være for mange krydsende fodgængere.

I disse kryds må du i enkelte vejgrene som cyklist dreje til højre for rødt lys

  • Krydset Hasle Ringvej / Brendstrupvej

  • Krydset Åby Ringvej / Jernaldervej

  • Krydset Marselis Boulevard / Hans Broges Gade

  • Krydset Dollerupvej / Silkeborgvej

  • Krydset Søren Frichs Vej / Viby Ringvej

  • Krydset Grenåvej / Vestre Strandallé

  • Krydset Strandvejen / Carl Nielsens vej

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.