Svendborg Kommune sænker temperaturen i alle offentlige institutioner frem til årsskiftet. Foto: Shutterstock
Svendborg Kommune sænker temperaturen i alle offentlige institutioner frem til årsskiftet. Foto: Shutterstock

Find sweateren frem - Kommune sænker temperaturerne i alle offentlige institutioner

Kommunalt

06/09/2022 09:47

J. Bøgen

Det rammer både skoler, svømmehaller og børnehaver.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Find ungernes sweater og halstørklæde frem. I hvert fald hvis du bor i Svendborg Kommune.

For selvom sommeren kun netop er overstået, har kommunen skruet ned for temperaturen i alle offentlige institutioner som svømmehaller, børnehaver og skoler.

Helt konkret har kommunen skruet temperaturen ned fra 21 grader til 20 grader. Sådan kommer det til at være hele efteråret og december, da sænkningen som udgangspunkt løber til d. 1. januar 2023.

Det skriver TV 2.

Heldigvis har sensommervejret været god ved starten på det nye skoleår, men det kan hurtigt ændre sig, når temperaturerne begynder at falde.

Kommunen gør det for at spare penge under energikrisen, og beslutningen møder forståelse på Tved Skole, hvor skoleleder Jennie Thomsen pointerer, at alle må bidrage til at spare.

"Jeg synes jo aldrig, at besparelser skal ramme børn. Men jeg ved også godt, at en stor del af de kommunale penge går til skoler og daginstitutioner, og når det er store poster i den kommunale økonomi, så er det selvfølgelig også her, der er mulighed for at hente nogle penge," siger Jennie Thomsen til TV 2.

Energistyrelsen har på sin hjemmeside SparEnergi lavet en stribe forslag til, hvordan man kan skrue ned for energiforbruget. Et forslag er netop at sænke temperaturen. I et almindeligt hus på 140 kvadratmeter kan man spare fem procent på varmeregningen ved at sænke temperaturen med én grad, lyder det blandt andet.

Sparer 500.000 kroner

Borgmester Bo Hansen siger til TV 2, at kommunen ligesom private husholdninger er nødt til at se "i alle hjørner".

Og initiativet med at sænke temperaturen i offentlige institutioner med en enkelt grad giver faktisk kommunen en besparelse på 500.000 kroner.

"Det er en måde at finde økonomi på i stedet for at reducere i serviceniveauet, og det er bestemt alvorligt, for der er stigende energipriser til både naturgas, el og diesel," siger borgmesteren til TV 2.

Når tiltaget udløber, vil kommunen tage stilling til, om temperatursænkningen skal fortsætte i det nye år.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.