Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

"På linje med tyveri" - Kommune raser mod privat opladning på arbejdspladsen

Kommunalt

25/10/2022 09:59

J. Bøgen

Har du nogensinde ladt din telefon op på din arbejdsplads?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du skal lige tænke dig om en ekstra gang, hvis du vil lade din telefon, din elcykel eller måske dit el-løbehjul op, imens du er på arbejdspladsen.

I hvert fald hvis du arbejder i Frederiksberg Kommune.

Det juridiske medie, K-News, er nemlig kommet i besiddelse af en mail, som er sendt af afdelingschefen for Frederiksberg Kommunes gartner- og vejservice, og her bliver der talt med store ord om de ansattes opladning af private ejendele på arbejdspladsen:

"Jeg kan forstå, at der er enkelte medarbejdere, der oplader der oplader deres private elcykler, løbehjul, diverse batterier til telefoner, iPads og lignende. Det er ikke tilladt – faktisk på linje med tyveri," lyder det i mailen, som K-News har delt et screenshot af.

Og selvom vi alle ved, at det er sparetider, særligt når det kommer til strøm, så virker afdelingschefens sidestillen af opladning af private ejendele med tyveri nok noget ekstremt.

K-News har forelagt mailen for advokat og partner i SIRIUS advokater, Peter Breum, og selvom han mener, det er både "firkantet" og "meget rigidt", så er Frederiksberg Kommune i sin gode ret til at lave et sådant forbud.

Kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune, Stig Henneberg, bekræfter i et skriftligt svar til TV 2 Lorry, at mailen er autentisk, og han erkender da også, at tonen måske er lidt firkantet.

Men han understreger, at mailen ikke skal ses som et udtryk for en ændret eller skærpet politik på området.

"Frederiksberg Kommune har ikke egentlige retningslinjer for medarbejderes opladning af privat udstyr på arbejdspladsen. Vi ønsker ikke rigide regler, men sund fornuft og en fleksibel tilgang, der tager hensyn til medarbejdernes dagligdag," slutter han.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.