Udsæt nybyggerier, tag jer mere af børn og ældre og drop de eksterne konsulenter.
Sådan kan man i grove træk opsummere den rammeaftale for kommunernes økonomi i 2023, som regeringen og KL blev enige om onsdag aften.
Parterne er nemlig nået frem til, at der skal bruges væsentligt mindre på for eksempel byggerier af børnehaver og landet. Helt præcist skal der bruges 1,7 milliarder kroner mindre i 2023 end i år.
Det konkrete budget for næste år lyder på 18,5 milliarder kroner, hvor det i 2022 var på 20,2 milliarder.
Finansminister Nicolai Wammen (S) siger i en pressemeddelelse om aftalen:
"Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op - særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt."
De eksterne konsulenter skal fylde mindre
Samtidig skal kommunerne skære 75 millioner kroner af brugen af eksterne konsulenter, og det tal stiger til 350 millioner i 2025.
De yderligere nedskæringer på brugen af konsulenter betyder, at kommunerne samlet skal bringe udgifterne til konsulenter ned med 1,6 milliarder kroner i 2025.
Noget, som Nicolai Wammen mener kun kan kaldes rettidig omhu:
"I en tid hvor man skal vende hver en krone, synes jeg, at det er fornuftigt, at man skærer ned på de eksterne konsulenter - alle dem, der laver de meget fine og dyre rapporter - og ser, om de penge ikke kan bruges bedre, for eksempel på ældre- eller børneområdet, siger han til DR.
Flere penge til børn og ældre
Til gengæld bliver den såkaldte serviceramme, der skal hjælpe kommunerne med at drive for eksempel plejehjem og daginstitutioner, øget med 1,3 milliarder kroner.
Samtidig får kommunerne en økonomisk indsprøjtning på 200 millioner kroner til at dække de merudgifter, de ukrainske flygtninge giver rundt om i landet.
Og det glæder indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S):
"For sammenhængskraften i Danmark er det vigtigt, at vi med aftalen øger særtilskudspuljen, så vi holder hånden under de mest vanskeligt stillede kommuner samtidig med, at vi øger grundtilskuddet til de kommuner, der modtager flest fordrevne ukrainere."
KL: Det er en kriseaftale
Kommunernes Landsforening har som bekendt været med til at lande aftalen, men de lægger ikke skjul på, at det er en meget stram en af slagsen:
”Vi står midt i et markant skifte i dansk økonomi. Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet, som er indgået af en bred kreds af partier. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, og det vil kunne mærkes på vores fælles velfærd,” siger Martin Damm i en pressemeddelelse fra KL.
Samme melding lyder fra KL's næstformand, Jacob Bundsgaard:
”Vi er i en situation, hvor prisen på almindelige dagligvarer stiger, og det samme gør omkostningerne ved kommunale byggerier. Rammerne for aftalen har været givet på forhånd, og aftalen er derfor det muliges kunst. Der forestår nu en stor opgave for landets kommunalbestyrelser med at lægge budgetter inden for nogle meget begrænsede rammer."
Her er hovedelementerne i den nye rammeaftale
Løft af den kommunale serviceramme i 2023 på 1,3 mia. kr., der bl.a. skal dække den demografiske udvikling i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
Yderligere reduktion af konsulentforbruget i 2023 på 75 mio. kr. stigende til 350 mio. kr. i 2025, således at kommunerne i alt nedbringer konsulentforbruget med 1,6 mia. kr. i 2025.
Ramme til investeringer på 18,5 mia. kr. Heraf gives et tilskud på 1,0 mia. kr. i 2023 til grønne investeringer.
Kompensation af kommunernes nettomerudgifter vedr. fordrevne fra Ukraine på 0,2 mia. kr. i 2022.
Kompensation af kommunernes nettomerudgifter som følge af COVID-19 på 0,8 mia. kr. i 2022.
Samarbejde om at udbrede velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet til alle landets kommuner fordelt på de tre områder, samt at der indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet.
