11 dage tilbage af året første forårsmåned, men det er ikke ligefrem, fordi det emmer af, at sol og sommer er på vej.
Desværre er der intet, der tyder på, at denne uge bliver særligt meget bedre.
Nuvel, vi slipper sandsynligvis for snefald, men nedbør får vi nok af - faktisk mere end hvad godt er.
Der kommer imidlertid til at være forskel på, hvor slemt det bliver de enkelte dage, så lad os tage et kig, hvad TV2 Vejrets prognoser siger.
Få byger mandag
Vi starter ugen ud med det, der ser ud til at blive den mest overkommelige dag rent vejrmæssigt. Spredte byger, selvom de i starten af mandagen vil være temmeligt kraftige nogle steder.
I den nordlige halvdel af Jylland sørger en opklaring for god plads til solen, og temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader dagen igennem.
Temperaturerne ligger på mellem fem og ti grader dagen igennem.
Tirsdag bliver vi så ramt af ugens første rigtige frontsystem, når en varmfront, efterfulgt af den tilhørende koldfront, skal passere landet.
Som det ser ud nu, kommer det til at give et sted mellem fem og ti millimeter regn i løbet af tirsdag.
Onsdag bliver nærmest en direkte gentagelse af tirsdag, hvor vi også kan forvente op til ti millimeter vand fra oven.
Torsdag bliver ikke særligt slem med blot et par millimeter i løbet af døgnet, og fredag kan vi så igen se frem til mellem fem og ti millimeter regn.
Så alt i alt, når vi når weekenden, kan vi godt forvente at have fået op til 50 millimeter regn nogle steder.
På landsplan ser der ud til at komme mellem 20 og 35 millimeter.