Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Gik konkurs i 2020: Nu kommer det på Finansloven

Kultur

12/04/2024 10:27

J. Bøgen

Det betyder, man fremover får et permanent tilskud på 9,8 millioner kroner om året.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredericia Musicalteater skal i fremtiden have ansvar for at udvikle musicalgenren og påvirke musicalscenerne i Danmark.

Det betyder, at teatret fra 1. januar 2025 får et permanent årligt tilskud på finansloven på 9,8 mio. kroner, når udviklingsperioden fra 2021-2024, som staten også har ydet tilskud til, slutter.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Skal løfte genren

Kulturministeriet har modtaget positive evalueringer af teatrets scenekunstfaglige potentiale fra Statens Kunstfond og af teatrets økonomiske status fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På den baggrund har kulturministeren, Jakob Engels-Schmidt (M) besluttet at lade Fredericia Musicalteater være ét af i alt 10 teatre i Danmark, som er omfattet af scenekunstlovens § 5.

”Jeg tror på, at Fredericia Musicalteater kan løfte musicalgenren herhjemme til nye højder – ikke mindst på grund af sit nære samarbejde med Den Danske Scenekunstskole. Jeg glæder mig til at se resultatet, og jeg er sikker på, at publikum lokalt, regionalt og i hele landet har store musicaloplevelser i vente."

Konkurs i 2020

Teateret gik konkurs i marts 2020. Årsagen var dels underskud på forestillingerne "Prinsen af Egypten" og "Tarzan", dels aflysninger i Coronaviruspandemien i 2019-2020.

I samme ombæring blev tidligere teaterchef, Søren Møller, ramt af et erstatningskrav mod ham på 10 millioner kroner fra konkursboet.

Kravet blev rejst, fordi Søren Møller uden den daværende teaterbestyrelses velsignelse havde brugt et millionbeløb på markedsføring. Sagen førte til, at han trak sig fra stillingen, men han var helt uenig i kuratorens efterfølgende krav.

Tidligere i år kunne Fredericia Dagblad så fortælle, at parterne havde indgået et forlig på 1,3 millioner kroner, så man undgik en potentielt langvarig retssag.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.