Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Her er 7 vaner, der sandsynligvis irriterer alle omkring dig

Kultur

08/02/2023 16:20

J. Bøgen

Mon ikke, de fleste af os kan nikke genkendende til i hvert fald et par stykker af dem ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vær ligeglad med, hvad andre tænker - det er dem, der tager fejl.

Vi har nok alle sammen enten hørt eller sagt ovenstående budskab i en eller anden version i løbet af vores liv, men spørgsmålet er, om det nu faktisk passer.

For vi kan vel blive enige om, at man ikke nødvendigvis skal hænge sig for meget i, hvad en enkelt person mener/tænker omkring en enkelt beslutning, vi tager, men betyder det også, at vi skal være ligeglade med menneskers generelle opfattelse af/holdning til os som person?

Uanset, hvad du mener er det rigtige svar, så kommer vi i hvert fald ikke uden om, at der er nogle mennesker (læs: stort set alle), der har nogle vaner, der bare er ekstraordinært irriterende og frustrerende.

Akshad Singi er uddannet læge og er blevet udgivet i publikationer som Mind Café og Better Humans, og hun har samlet syv af de vaner, som med stor sandsynlighed irriterer næsten alle omkring os.

1. Du bryder miniløfter

"Vi er der kl. 19."

"Lad os mødes kl. 11."

Mikroløfter er en helt naturlig del af det at lave aftaler, men mange har det med at bryde dem igen og igen. Måske tror de, det er harmløst, men når endnu en ting bliver leveret senere en lovet, endnu en middag bliver kold, imens man venter eller filmen når at starte, inden man har fundet sine pladser, hober de brudte mikroløfter sig op.

Med tiden vil det nære et underbevist nag mod den upunktlige person, fordi det føles respektløst, ja, måske næsten bedragerisk, når man igen og igen oplever, at de små løfter bliver brudt.

En simpel regel at følge er - lov ikke noget, du ikke kan holde. Og hvis du ikke er i stand til at holde det løfte, du gav, så informér og undskyld, og lad være med at lade som om, at der ikke er sket nogen skade.

2. Du har ingen selvironi

Humor er en vigtig del af vores sociale liv, og mange af os kan da også sagtens lave grin med os selv. Men når andre laver en joke omkring os er spørgsmålet, om vi er i stand til at grine med.

Hvis vi selv laver joken, har vi kontrol over det, og måske mener vi ikke engang det, vi siger, men hvis det kommer fra andres mund, er oplevelsen en helt anden - og der er mange, der bliver enten fornærmede, sårede eller direkte vrede over en, for afsenderen, uskyldig joke, måske endda om et emne, som modtageren selv har lavet grin med før.

Løsningen på dette problem er ikke simpel, for det kræver, at vi arbejder med os selv og udvikler tykkere hud og en større tro på os selv. Når nogen laver en joke på din bekostning, så øv dig i at grine med dem. Det udstråler selvsikkerhed, og det gør dig også mere sympatisk.

3. Du er en detektiv efter fejl hos andre

Vi har alle mødt den person. Den der påstår at alle er dumme. De er ligesom Sherlock Holmes, når det handler om at finde folks fejl - og ofte kritiserer disse mennesker andre for at have en fejl, som de selv besidder! Ret ironisk ...

Ifølge Akshad Singi sker dette sandsynligvis på grund af vores egoer. Når vi kritiserer andre for noget, siger vi ubevidst til os selv: "Jeg er bedre end ham på dette område. Jeg har ikke denne fejl”, selvom det ikke passer.

Det er derfor, meget usikre mennesker kritiserer alle over alt. De tror, ​​at alle andre er fejlbehæftede.

Når det så er sagt, så har vi alle en tendens til at finde fejl i andre, men det betyder ikke, vi behøver at påpege dem.

4. Du misbruger din status i hierarkiet

Hierarkier er en naturlig del af vores sociale og professionelle liv, og det er godt at være bevidst om det.

Hvis du som ung eller nyuddannet eller praktikant eller noget helt fjerde vil du uden tvivl opleve, at en del omkring dig på for eksempel din arbejdsplads kan udøve en vis magt over dig - og det er der som sådan heller ikke noget galt i.

Men hvis du selv befinder dig i en magtposition, så lad være med at udnytte den. Lad være med at bede en praktikant eller nyansat om at ordne dine personlige gøremål igen og igen, for det er ikke en del af deres jobbeskrivelse.

Ja, du kan sagtens bede om en tjeneste i ny og næ, men gør det ikke til en vane og lad være med at forvente noget.

5. Du giver uopfordrede råd

Du må selvfølgelig gerne give folk råd, hvis de direkte beder dig om dit syn på en given sag. Men hvis de ikke har efterlyst dine råd, så betyder det højst sandsynligt, at de ikke er interesserede i dem.

Faktisk kan det ofte opfattes som en kritik, selvom hensigten måske var at hjælpe.

Og når vi tænker efter, er det at give råd i virkeligheden også en slags udtryk for en "jeg-ved-bedre-mentalitet" - og det vil den person, du giver råd, hverken acceptere eller tage imod, hvis de ikke her bedt om det.

Så en god tommelfingerregel er kun at komme med råd, når du direkte bliver bedt om det. Er du i tvivl om, hvorvidt dine råd efterlyses, kan du eventuelt spørge, om vedkommende vil have dine råd - og så skal du også acceptere det nej, der måske kommer!

6. Du bruger din telefon hele tiden

Telefoner er en tidsrøver uden lige, men for nogle er det noget sværere at lægge den digitale tingest ned i lommen eller tasken og lade den blive der.

Når du hiver din telefon frem af en hvilken som helst anden grund, bortset fra et ægte behov, formidler du ubevidst: "Min telefon er mere interessant end dig." Og det er både respektløst, sårende og ikke mindst hamrende irriterende for dem, du er sammen med.

Derfor skal du også lade være med at lade din telefon ligge på bordet, uanset om det er med skærmen op eller ned. Ved at have den liggende fremme signalerer du, at du gerne vil lytte til den person, du er sammen med, men at det kun gør sig gældende, indtil din telefon laver en lyd.

7. Du forsøger at overgå andres historier

Historiefortælling er en indgroet menneskelig egenskab, og på det evolutionære plan har den evne været med til at sørge for vores arts overlevelse i årtusinder, inden vi opfandt skriftsproget.

Men da mange af os også har en grad af konkurrencementalitet i os, er der nogle, der ikke kan lade være med at forsøge at overgå den historie, en anden er i gang med at fortælle.

Har du ikke oplevet, at du har været i gang med at fortælle en historie om noget, du har oplevet, hvor der så var en, der overtog scenen med et "åh, det er ligesom dengang, hvor jeg ..."

Vi kan alle sammen godt lide opmærksomhed, men når en person fortæller en historie, er det den person, der skal have opmærksomheden har fokus - og når vi alle godt kan lide opmærksomhed, så bryder vi os bestemt ikke om, at den bliver taget fra os.

Så hvis du har en bedre historie, så hold din mund! Gem den til en anden og mere passende situation.

Så for at opsummere ...

Du vil aldrig opleve, at alle i verden kan lide dig. Men de 7 sociale vaner, der oftest gør folk omkring dig jævnt irriterede, er:

  • At bryde mikroløfter

  • At blive overstødt, når nogen gør grin med dig

  • At finde fejl, som om det er dit daglige arbejde

  • Overskrider din magt

  • At give uopfordrede råd

  • Tager din telefon frem under sociale sammenkomster

  • At prøve at fortælle en 'bedre' historie og stjæle nogens søgelys

Kilde: yourtango.com

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.