I 2018 blev almenboligloven vedtaget med det mål at fremme integrationen af indvandrere i Danmark og bekæmpe parallelsamfund.
Lovgivningens fokus var at omdanne boligområder, der var hårdt ramt af social isolation, for at hjælpe indvandrere med at finde sig bedre til rette i samfundet.
Nu ser det imidlertid ud til, at loven risikerer at få europæisk modstand på grund af mulig forskelsbehandling.
Det skriver Ritzau.
Forskelsbehandling på baggrund af etnicitet
EU-Domstolens generaladvokat kom for nylig med et forslag, der peger på, at den danske lovgivning kan udgøre en form for direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet.
Dette strider mod EU-direktivet, der sikrer ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse.
Selvom forslaget ikke er den endelige dom, er det ofte et pejlemærke for domstolens beslutning.
Udmeldingen kommer efter, at Østre Landsret har anmodet om en afklaring af, om den danske lov er forenelig med EU's ligebehandlingsdirektiv.
Mjølnerparken og Schackenborgvænget
To konkrete sager omhandler boligområder i Mjølnerparken og Schackenborgvænge, hvor beboere har klaget over, at de er blevet opsagt eller genhuset fra deres boliger.
De mener, at de er blevet udsat for forskelsbehandling på baggrund af deres etniske oprindelse.
Generaladvokaten støtter denne vurdering og påpeger, at opdelingen i "vestlige" og "ikke-vestlige" indvandrere i lovgivningen kan ses som et udtryk for etnisk forskelsbehandling. Ifølge generaladvokaten placerer denne opdeling "ikke-vestlige" indvandrere i en sårbar situation, hvilket truer deres ret til bolig.
Generaladvokaten understreger, at lovgivningen ikke bare diskriminerer, men også kan forværre integrationen af denne etniske gruppe, da det skaber stigmatisering og begrænser deres chancer for at blive en del af det danske samfund.
