Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny analyse viser: Så få nye regler er faktisk vores eget initiativ

Lovgivning

08/06/2024 14:09

J. Bøgen

Resten af lovgivningen stammer i høj grad fra EU.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regelmængden er støt stigende i Danmark, og det skyldes ikke mindst lovning, der udspringer fra EU.

I alt er den samlede regelmængde gældende i Danmark steget med hele 315 procent siden 1989, så der i dag er 36 millioner ord, der regulerer danskernes hverdag.

72 procent af stigningen (19,3 millioner ord) er sket via EU, mens 28 procent (7,4 millioner ord) udspringer fra rent dansk initiativ.

Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS.

Klar appel til politikerne

På trods af markant stigning i regulering via direktiver og forordninger, har vi altså ikke set et fald i den regulering, der udspringer som følge af det danske folketings eget initiativ.

”Der er en enorm mængde regler, der med udgangspunkt fra EU regulerer danske borgere og virksomheder. Det understreger, at det er super, super vigtigt, at vi interesserer os for, hvad EU render rundt og laver. At vi primært interesserer os for det hvert femte år ved europaparlamentsvalget – hvor det også i høj grad er nationale emner, der bliver diskuteret - er ærgerligt,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Den stigende mængde regler er udtryk for overregulering, der risikerer at hæmme virksomhedernes vækst og samfundets velstand.

Derfor har Jonas Herby en klar appel til politikerne, der lige nu kæmper om vælgernes gunst ved valget til Europa-Parlamentet.

”Nærhedsprincippet - altså princippet om, at regler skal vedtages så tæt på borgerne, som det giver mening – er ekstremt vigtigt. Det har slet ikke fyldt nok valgkampen, og det er en skam,” siger Jonas Herby og fortsætter:

”Flere af kandidaterne til Europa-Parlamentet har en masse forslag, som kan være legitime nok, men som er noget nationalstaten bør tage sig af - ikke EU. Medlemmerne af Europa-Parlamentet bør gøre meget mere ud af at sige nej til nye EU-regler, hvis de regulerer noget, der kan klares af Folketinget,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Læs hele analysen her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.