Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sophie Løhde svinger hammeren: Disse stoffer bliver ulovlige fra fredag

Lovgivning

05/09/2024 11:11

J. Bøgen

Flere butikker sælger i dag produkter med stofferne, der ifølge Sundhedsstyrelsen er afhængighedsskabende og sundhedsskadelige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skal være slut med at sælge røgelse, duftpinde og andre produkter, som indeholder syntetisk cannabis, der kan give en rus, hvis man ryger dem. 

Efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) besluttet at forbyde en række afhængighedsskabende og sundhedsskadelige stoffer af typen syntetiske cannabinoider og semisyntetiske cannabinoider. 

"Det går ikke, at man kan gå direkte ind fra gaden og købe produkter med syntetisk cannabis. Der er tale om farlige stoffer, som man kan blive afhængig af, og som kan give alvorlige forgiftninger. Derfor bliver stofferne nu ulovlige," siger Sophie Løhde.

Konkret er der tale om fem såkaldte syntetiske cannabinoider, som alle er observeret i Danmark, og stofgruppen ved navn dibenzopyran, der omfatter såkaldte semisyntetiske cannabinoider.

Lige så farlig som rigtig cannabis

Den faglige vurdering er, at denne gruppe af stoffer indebærer en alvorlig sundhedsrisiko på linje med THC, som er det euforiserende stof i cannabis.

"Kreativiteten er stor blandt de kriminelle, og der bliver løbende udviklet nye syntetiske stoffer. Alene de seneste måneder er der set flere nye varianter herhjemme, og vi må forvente, at flere vil komme til. Derfor omfatter forbuddet hele stofgruppen, som dermed bliver ulovlige, og endnu ikke udviklede stoffer i denne gruppe," siger Sophie Løhde. 

Med ministerens beslutning bliver det ulovligt både at indføre, købe, besidde og sælge de pågældende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål.

De omtalte stoffer bliver nu optaget på listen over euforiserende stoffer og bliver ulovlige fra og med den 6. september 2024, hvor den nye bekendtgørelse træder i kraft.

Disse stoffer bliver ulovlige

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opdaterer bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, så følgende syntetiske cannabinoider bliver optaget på listen:

  • ADB-5Br-INACA

  • ADB-P-5Br-INACA

  • CH-PIACA

  • Cumyl-CB-MeGaClone

  • 5F-CumylPeGaClone

Hertil kommer, at stofgruppen dibenzopyran-gruppen, som omfatter såkaldte semisyntetiske cannabinoider, også optages på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og dermed bliver ulovlige.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.