Der findes et hav af diæter og kosttrends derude, og de har allesammen en ting til fælles: De lover guld og grønne skove for din sundhed og dit velvære.
Men det er ikke alle trends'ene, der er baseret på videnskabelige fakta, og der er også nogle af dem, der er direkte farlige.
Det er forståeligt nok, at man som almindelig dansker ikke har det store overskud til at sætte sig ind i, hvad der faktisk er op og ned i forhold til kost, så her vil vi forsøge at gøre det lidt mere forståelæigt med en metafor.
Hvis din krop var en racerbil ...
Kulhydrater
Hvis din krop er en racerbil, så er kylhydraterne benzinen. Ganske enkelt.
Kulydrater er nemlig kroppens brændstof, der gør det nemmere at bruge muskler og lignende, når man for eksempel motionerer.
Men det skal jo ikke være simpelt, og din krop kan faktisk også klare sig uden kulhydrater. Det kan lidt sammenlignes med en racerbils hybridsystem, hvor der også er en elektrisk motor, der kan bidrage til fremdriften.
Så når tanken er tom (ikke flere kulhydrater i kroppen), går kroppen over til at bruge strømmen fra elmotoren, men hvor kommer den strøm så fra?
Fedt
Her vil vi ikke gennemgå forskellen på de forskellige fedttyper, og hvad de gør ved din krop. I stedet vil vi se helt overordnet på, hvad fedt faktisk gør i kroppen.
Fedt har nemlig to overordnede funktioner: Reserveenergi og beskyttelse.
Reserveenergien slår til, når der ikke er flere kulhydrater i kroppen. Så begynder musklerne at bruge energi fra fedtlagrene, men det er en mere krævende proces for kroppen, og derfor fungerer energikilden ikke lige så effektivt som kyulhydrater. Når man for eksempel snakker om, at marathonløbere "rammer muren" er det typisk omkring det punkt, hvor kroppen går over til at bruge fedt i stedet for kulhydrater.
Men når vi ikke skal bruge fedt som energi, lagres det i kroppen for at beskytte os, helt præcist de indre organer. Det er også en af årsagerne til, at mange tager på på maven, fordi det er her, mange af de vitale organer sidder.
Hvis vi tager fat i metaforen om en racerbil igen, så skal køreren jo også være beskyttet, når han/hun kører afsted med 300 kilometer i timen - men der må ikke være for meget beskyttelse, for så bliver bilen for tung og kan ikke præstere.
Det samme kan siges om fedt: Vi skal helst have noget på kroppen, men det må ikke være for meget.
Nå, så langt så godt, men nu mangler vi den sidste.
Protein
Protein hyldes som noget af det sundeste, du kan indtage, men hvad er det egentlig, det gør?
Det er racerbilens motordele og reservedele. Vores muskler er bygget af protein, og det er derfor, det er så vigtigt at få nok protein.
For når vi har brugt musklerne, bliver de nemlig nedbrudt og bygget op igen i en stærkere version. Men du vil ikke genbruge de små dele fra en racerbil til at bygge bilen op efter et langt løb, så du bruger nye og bedre reservedele - og det er teknisk set den rolle, protein har i kroppen.
I teorien kan protein også bruges som energikilde, så musklerne kan bevæge sig, men kroppen er smart og bruger først kulhydrater og fedt - og det er som regel nok.
Opsummering
Det er selvfølgelig ikke en fyldestgørende beskrivelse af, hvad kulhydrater, fedt og protein gør i kroppen, men nu har du i hvert fald et indblik i de overordnede principper.
Så for at opsummere med racerbilsmetaforen:
Kulhydrater er bilens benzin
Fedt er bilens elmotor og chassis
Protein er motoren, reservedelene og alle de andre mekaniske dele.
