Københavns Professionshøjskole: Madkasser med rehabilitering
Tre typer madkasser skal gøre måltiderne til en del af rehabiliteringen for ældre, så de kan blive i eget hjem.
− Vi udvikler en døgnkasse, som leveres få timer efter, at den ældre er udskrevet fra sygehuset.
Hvis de får en masse små måltider med sig hjem − måltider, som er lette at varme op − kan de forhåbentlig undgå at blive genindlagt, siger lektor og ph.d. Lise Justesen fra det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole, som står for projektet.
Døgnkassen med både hoved- og mellemmåltider skal leveres to gange om ugen i otte uger. Det samme skal genoptræningskassen, som er for ældre, der kommer hjem fra hospitalet med en genoptræningsplan. De har typisk brug for at øge deres muskelmasse og skal derfor have en proteinrig kost.
− Ældre får proteiner nok i hovedmåltiderne, men ikke i mellemmåltiderne, så kassen består af proteindrikke, tarteletter, supper, små æggekager og kager, siger Lise Justesen.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Den tredje hedder hænderne op af lommen-kassen og adskiller sig fra de to andre ved, at fokus ligger på rehabiliteringen.
− Kassen består af tre forskellige råvarer og opskrifter på, hvordan man kan træne med dem. Det letteste med et æg er at koge det, men det kan være bedre for den ældres rehabilitering at piske en dej til pandekager, siger Lise Justesen.
Albertslund, Vallensbæk og Silkeborg Kommuner skal afprøve hver sin madkasse.
− Hvis vi kan dokumentere en økonomisk gevinst, vil landets kommuner være mere motiverede for at implementere madkasserne, siger Lise Justesen.
Ældreministeriet støtter projektet med fem millioner kroner.
Fælleskøkkenet i Sakskøbing: Indbydende og bæredygtig emballage
Det kan se helt sort ud, når ældre på Lolland-Falster kigger ind i deres køleskab, som er fyldt med mad i emballage fra Fælleskøkkenet i Sakskøbing. Det har køkkenet fået en bevilling på over 11 millioner kroner fra Ældreministeriet til at gøre noget ved.
− Vi arbejder på en æstetisk, bæredygtig og teknologisk fornyelse af emballagen. Vi vil gøre den mere indbydende og måske sætte etiketter på siden, så de ældre kan se, hvad der er i, når de kigger ind i køleskabet. De skal have en god oplevelse, og så er det op til os at finde emballagen, siger køkkenchef Kirsten Skovsby.
Et andet mål er en mere bæredygtig emballage.
− Ved returemballage går meget tabt, og det er dyrt at vaske det af. Vi vil alliere os med emballageindustrien om at udvikle emballage, som kan komposteres eller genanvendes, fortæller køkkenchefen, som håber at have en prototype klar om et års tid.
En tredje udfordring er, at borgerne ikke kan få sprøde overflader, når de varmer tilberedt mad op.
− Når vi kan sende folk til månen, bør vi også kunne finde en emballage, som kan gøre karbonader og fiskefileter sprøde og få nye kartofler til at smage nye. Her samarbejder vi med Aalborg Universitet, som er med i projektet, siger Kirsten Skovsby.
Roskilde Kommune: Mad med et smil
Hvis chauffører og plejepersonale taler maden op, glider den lettere ned. Det er ideen bag det kulinariske kørekort, som Roskilde Kommune, Madkulturen og Det Danske Madhus har fået 900.000 kroner til.
− Vi ser et potentiale i, at chauffører og plejepersonale understøtter den gode madoplevelse. Det får mundvandet til at løbe, når chaufføren siger ‘Jeg har dejlige frikadeller med til dig i dag’, siger ambassadør Dorte Borup Jørgensen fra Det Danske Madhus.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
Chauffører og plejepersonale kommer på kursus, hvor de blandt andet smager og anretter den mad, de ældre får leveret. Det klæder medarbejderne på til at forstå, at det har stor betydning for de ældre, at maden bliver leveret med et smil og en appetitvækkende bemærkning. På samme måde kan hjemmehjælperen tale maden op, når hun giver fru Hansen støttestrømper på: Hvad mon Husein kommer med i dag?
Omvendt skal chauffører og hjemmehjælpere lade være med at gøre opmærksom på det, hvis de ikke selv kan lide frikadeller. Dorte Borup Jørgensen giver et eksempel fra et kursus, hvor deltagerne skulle beskrive kager for hinanden.
− Flødeskumskagen landede hos en, som bare ikke er til flødeskum, så hun kunne næsten ikke sige noget godt om kagen. Det førte til en god snak om, at man ikke skal rynke på næsen af maden, når man er på job. Det har småtspisende borgere ikke brug for.
FAKTA: Seks kommuner delte pengene
Albertslund, København, Odense, Guldborgsund, Roskilde og Middelfart fik del i puljen. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem flere kommuner og inddrager vidensinstitutioner og private virksomheder. Ideerne skal formidles, så de bruges af andre kommuner.
Disse kommuner fik del i puljepengene:
Nye ideer skal gøre ældremaden mere appetitlig
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 10/2018
