KL modarbejder socialtilsynene og Folketinget lukker øjnene

I efteråret 2018 meldte forligspartierne bag Socialtilsynsreformen ud, at man ikke kunne blive enige om en styrkelse af det økonomiske tilsyn i Socialtilsynene. Dette til trods for, at Deloitte i en rapport fra den 24. september 2018 pegede på alvorlige svigt i tilsynet.

I rapporten ”Økonomisk tilsyn med sociale tilbud” fremgår følgende på side 33; ”tilsynene godkender budgetter på mangelfuldt grundlag, at tilsynene ikke gennemfører det økonomiske tilsyn og offentlige tilbud misligholder tidsfrister”.

Sagt på jævnt dansk fungerer socialtilsynet ikke, som det skulle, og de mange hundrede millioner, der er investeret i socialtilsynene bliver måske brugt i blinde samtidig med at et velfærdsområde, der årligt forbruger omkring 44 milliarder kroner er uden det tilsyn, som loven foreskriver. Særligt de offentlige institutioner og botilbud slipper afsted med at bryde loven.

Denne situation tog DR Nyheder i slutningen af december fat i.

- Rapporten dokumenterer klart, at det økonomiske tilsyn ikke fungerer tilfredsstillende, og at man ikke kan løse de opgaver, der er, sagde professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh til DR.

I en anden artikel sagde Socialminister Mai Mercado den 18. december 2018, at man selvfølgelig ikke kan føre et kompetent socialfagligt tilsyn, uden at kende økonomien i et botilbud.

- Det ene kan ikke stå uden det andet, og derfor skal det jo også være sådan, at socialtilsynene får de oplysninger, de efterspørger. Får de ikke det, så må de gå ind og sanktionere og give de pågældende sociale tilbud en tilpas konsekvens, sagde Mercado til DR.

Alligevel får det lov til at fortsætte.

Lad mig slå fast. Socialtilsynene har haft en positiv indflydelse på et generelt kvalitetsløft af det specialiserede socialområde. Det økonomiske og juridiske tilsyn med botilbuddene har imidlertid aldrig haft den store ledelsesmæssige prioritering. I hvert fald ikke i Socialtilsyn Hovedstaden hvor jeg havde min gang. Særligt fordi vi i ledelsen måtte konstatere, at kommunerne, med KL i front, massivt modarbejdede tilsynenes ønske om transparens i de kommunale tilbuds økonomi. 

KL kæmper mod transparens

Siden 2015 er det stort set årligt lykkedes KL, at gennemtrumfet en ”forenkling” af de budgetskemaer, som botilbuddene skal udfylde i forbindelse med deres indberetninger på Tilbudsportalen. Senest er budgetskemaet for indberetning af offentlige tilbuds budgettal i 2019 forenklet så meget, at det snart ikke giver mening at føre tilsyn med offentlige tilbuds økonomi.

KL har gennem årene bl.a. argumenteret for, at det var for administrativt tungt at skulle indberette de tal, som i henhold til lovgivningen skulle indberettes, og at socialtilsynene var udgiftsdrivende fordi de gik for meget i detaljer med økonomien. De få økonomioplysninger tilsynene har til rådighed, har vanskeliggjort et reelt kvalificeret økonomisk tilsyn med de offentlige sociale botilbuds økonomi, fordi tilsynene samtidigt ikke modtager regnskabsoplysninger fra kommunerne som budgettal kan sammenholdes med.

Offentlighed, politikere og skatteborgere skal altså acceptere, at det nu i socialtilsynenes 6. leveår, er svært for kommunerne at indberette budgetter til tiden, herunder levere budgetter der er transparente for tilsynene, til trods for at det efter KL´s eget ønske efterhånden kun er ganske få, og meget overordnede tal der skal indberettes. Kommunerne har immervæk haft nogle år til at ”øve sig i korrekt udfyldelse af budgetskemaer”, og endda fået forenklet budgetskemaer og flyttet tidsfrister for indberetning af budgetter.

Man kan have den mistanke, at KL er meget bevidst om at det har den effekt, at der idag reelt set kun føres økonomisk tilsyn med de rene private botilbud (dem uden driftsoverenskomst).

Stor forskel på offentlig og privat

For private tilbud med driftsoverenskomst er praksis nemlig, at det er kommunerne som udarbejder og indberetter deres budgetter. Det betyder også, at det i Socialtilsynenes statistikker ser ud som om, at der også er andel på ca. 40% af de private botilbud der ikke indberetter budgetter til tiden. Dette tal er misvisende, fordi disse "private" tilbud ingen indflydelse har på budgetterne, herunder deres indberetning. Disse private tilbud skal i realiteten sidestilles med offentlige tilbud i denne statistik.

De rene private botilbud uden driftsoverenskomst indberetter nemlig deres budgetter til tiden, og dermed er der noget at arbejde med i tilsynene. Videre kan socialtilsynene sammenholde private botilbuds budgettal med regnskabstallene, og på den måde afdække om der ”snydes” på vægten. Det kan man ikke i de offentlige botilbud. Jeg mener det er et stort tilsynsfagligt problem, at de offentlige og private botilbud ikke behandles ens. 

Hvad ville der f.eks. ske, hvis også de private botilbud begyndte at udøve ”civil ulydighed”, sådan som kommunerne reelt set gør, og begynder at undlade at indsende budgetter til tiden, eller fremsender budgetter der ikke er gennemsigtige for tilsynet?

Det bør aktuelt ingen tilsynsmæssige konsekvenser få, hvis lighedsgrundsætningen om at det lige skal behandles, idet Socialtilsynene ikke sanktionerer de offentlige tilbud for at bryde Socialtilsynsloven.  

Hemmelige notater afslører økonomisk spekulation

Det har nu ikke forhindret KL i at kæmpe mod transparens. Den 15. marts 2017 har KL i et notat til Børne- og Socialministeriet om ”Udfordringer afledt af socialtilsynenes virke” i forbindelse med den endelige evaluering af tilsynsreformen tilkendegivet, at ”det drejer sig om at sikre, at socialtilsynene ikke bruger deres beføjelser til at øge serviceniveauet ud over det nødvendige, og at sådanne beføjelser kun bruges ift. kvalitetssikring”, (altså mener KL ikke at økonomi har betydning for kvaliteten i et tilbud) og KL skriver i samme notat, ”i det hele taget går socialtilsynene meget mere ind i det økonomiske tjek på budgetniveau, end det var udgangspunktet for reformen”.

Dette er i øvrigt ikke rigtigt, hvis man tager afsæt i bemærkningerne til Socialtilsynsloven. Det var oprindeligt meget vigtigt for forligsparterne, at der kom transparens i økonomien på området. 

Nok så interessant er det i den mailkorrespondance der udspiller sig mellem KL og ministeriet samme dag som notatet er fremsendt, at ”notatet bedes holdt i denne lukkede kreds, bl.a. med henblik på, at notatet ikke kommer socialtilsynene i hænde”. En række notater jeg er i besiddelse af, bekræfter det jeg selv har oplevet i min tid i tilsynet, at KL gennem årene har haft "to kasketter på" og særligt brugt energi på at kæmpe imod større transparens i forhold til økonomien på især de kommunale botilbud, og helt tydeligvis er lykkedes med det.

Med den viden jeg har fra min tid i socialtilsynet, må jeg konkludere, at kommunerne forsøger, at begrænse offentlighedens indblik i kvaliteten af kommunale tilbud, særligt på psykiatri- og misbrugsområdet. Ingen ved altså reelt hvordan det offentlige bruger penge på et tungt og vigtigt socialområde, som tusinder af borgere er afhængige af, og alle skatteborgere betaler milliarder til hvert år. 

Jeg er uforstående overfor, at Folketingets partier - herunder forligspartierne bag socialtilsynet - lader denne situation stå på, når de har sendt flere hundrede millioner til et socialtilsyn, der skal føre et kvalificeret økonomisk tilsyn med hele det specialiserede socialområdet.