2025-plan ser stort på offentlig fornyelse: Er 800.000 offentligt ansatte glemt?

Løkke-regeringen er den første i 35 år, der ikke har en plan for modernisering af den offentlige sektor. Vi skal helt tilbage til Anker Jørgensens tid for at finde en lignende ubekymrethed. 

Regeringsgrundlaget var renset for enhver tale om modernisering, og det eneste man kan finde i den omfattende 2025-plan er nogle linier om et arbejdsprogram i 2017.

Opgivenhed eller opvarmning til forandringer Siden regeringsdannelsen har flere videnskabelige værker og rapporter vist, at brugen af det som populært kaldes New Public Management har nået sin grænse.    Andre undersøgelser viser, at  dokumentationskrav og bureaukrati kvæler flere og flere fagprofessionelles oplevelse af at kunne passe deres arbejde. Socialrådgivere og jobcenter-sagsbehandlere har i årevis fortalt, at bureaukrati æder op mod syv ud af ti arbejdstimer.  Senest er også sygeplejerskerne begyndt at advare.

Både offentlige ledere og en lang række personaleorganisationer må blive alvorligt bekymrede over 2025-planen, som virker nærmest tonedøv overfor de senere års debat om offentligt bureaukrati og stadige dokumentationskrav. Man kan retteligt spørge, om det er udtryk for opgivenhed eller opvarmning til forandringer, når regeringen således alene svinger sig op til formuleringen "Regeringen vil i 2017 fremlægge et arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor og løbende fremlægge konkrete forslag til at sætte borgere og virksomheder i centrum for en effektiv og produktiv offentlig sektor – blandt andet gennem frit valg."

  Udviklingen gået i stå Det er med andre ord en gammel nyhed, at der er behov for ledelses- og styringsreformer i den offentlige sektor. Skiftende regeringer har da også forsøgt gentagne gange siden det store Moderniseringsprogram i 1983, men brugen af NPM er gået over gevind og udviklingen er gået i stå. Senest er daværende Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestagers syv principper for offentlig modernisering gledet ud i glemslen.    Med 2025-planen vil frustrationerne over udviklingen i den offentlige sektor fortsætte. Modernisering, afbureaukratisering og tillid er uberørte emner og problemerne tegner til at forblive uløste. 

I stedet er der en generel henvisning til den offentlige sektors størrelse og det eneste konkrete er et ønske om at fastsætte højere og bindende måltal for graden af udlicitering i kommunerne. Og det mod bedre viden: Grundige undersøgelser viser meget blandede erfaringer med udlicitering 2001-14 - noget som kalder på en meget mindre firkantet styring end måltal. 

   LÆS OGSÅ: Blandede erfaringer med konkurrenceudsættelse Det andet konkrete er en formulering om, at regeringen i 2017 vil komme med et arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor. Men i forklaringen er som sagt intet om tackling af det opsparede behov for en styrings- og ledelsesreform.    Samarbejde og dialog er vejen frem I betragtning af de betydelige omstillingsprocesser og produktivitetskrav som 2025-planen forudsætter er det mærkværdigt at regeringen ikke baserer sig på den viden der findes om, hvordan det kan ske. 

Der er ingen tegn på, at de omkring 800.000 offentligt ansatte kan se frem til at blive involveret i forandringerne af den offentlige sektor, ingen tegn på, at borgere og organisationer vil blive spurgt. Kun et varsel om et arbejdsprogram med primær fokus på konkurrenceudsættelse.    Det virker uprofessionelt. Det virker postfaktuelt.   Et lyspunkt er dog, at 2025-planen præsenteres af en mindretalsregering som skal have flertal blandt en broget skare af partier. Både blandt støttepartier og i oppositionen er der kræfter, som har evne til at fokusere på offentlig fornyelse når efterårets forhandlinger starter.   Lykkes det at skabe særlig opmærksomhed på planerne om et arbejdsprogram kan regeringen blive presset til at udvikle det på en helt ny måde.    Man kan håbe at regeringen så vil følge op på de beskedne formuleringer i 2025-planen. Med invitationer til dialog om modernisering med kommuner, personaleorganisationer, forskere og engagerede borgere. Også fordi modernisering indgår som en vigtig del af kommuneaftalen fra juni, som erstatning for omprioriteringsbidraget.   Både for ansatte og deres ledere, for velfærdsmodellen og for borgerne må man håbe, at en sådan ny åbenhed og dialog kan listes ind i arbejdet med arbejdsprogrammet.