Med denne udgivelse har forfatterne begået en anvendelsesorienteret og praksisnær ”håndbog om ledelse med mening”.
Bogen fylder dog mere end en håndbog med sine 137 sider og relativt store sideflader - men det gør ikke noget. Den når både at give en indføring i principperne for sit centrale bidrag, nemlig ’MeningsMetoden’ - og et indblik i de praktiske foranstaltninger og arbejdsfaser, der hører til metodens praktiske anvendelse.
LÆS OGSÅ: Vi er en verden af sleepwalkers
Aktuel og anderledes
Bogen opbygges af to dele.
Den første del gennemgår metodens seks grundpiller i form af a) den enkelte grundpilles principelle pointe og b) den enkelte grundpilles potentiale set fra en eksperts synspunkt. Sidstnævnte figurerer som interviews i forlængelse af hvert kapitel.
Bogens anden del indeholder konkret vejledning og erfaringer med bl.a. procesdesign, ledelsesstrategi, medarbejderinddagelse og kollektiv meningsskabelse. Del 2 krydres også af løbende interviews, men denne gang med hverdagens eksperter, nemlig forskellige aktører fra dagtilbudsfeltet (fx pædagoger, institutionsledere, områdeledere, forvaltningsmedarbejdere og -chefer), der har medvirket i forfatternes empiriske arbejde.
Undervejs fremgår illustrationer, fotografier og øvelser til at stimulere læserens refleksioner og arbejde med bogen.
LÆS OGSÅ: Hildebrandt: Lad folkeskolen gøre elever til verdensborgere
Så langt, så godt – og lad mig så kort dvæle lidt ved bogens problemer og løsninger:
Bogens centrale problemstilling vedrører de (negative) effekter, som nutidens styringsformer har på offentlige medarbejdere, ledere og deres arbejde med diverse velfærdsydelser.
Helt konkret rettes det kritiske blik mod New Public Management (NPM) og det, der følger denne styringspraksis i den offentlige sektor i Danmark – herunder et stærkt fokus på måling, detailstyring, standardisering, konkurrence, dokumentation og evaluering.
Alle der har arbejdet i den offentlige sektor inden for de sidste 20 år vil kunne genkende dette fokus – og formentlig også dertilhørende problemer, uanset om de har at gøre med vuggestuer, SFO’er, skoler, sygehuse, hjemmepleje, beskæftigelsesindsatser m.m.. Mange læsere vil også kunne beskrive en eller anden oplevelse af ’meningsløshed’ – som følge af NPM-relaterede praksisser.
God inspiration til mere mening
Derfor synes bogen her at have fat i et meget aktuelt emne, nemlig mening i arbejdet og i ledelsen, hvortil jeg vil rose den. Bogen (ikke nødvendigvis MeningsMetoden, som bogen markedsfører!) kan bidrage til at gøre ledere og medarbejdere mere opmærksomme på, hvordan ’meningsskabelse’ bliver en væsentlig del af deres hverdag, samt gøre dem målrettede i at arbejde med kollektiv ’meningsskabelse’.
Om det så gør ledelsen mere meningsfuld end den var, kan jeg ikke love.
Ej heller i hvor høj grad, de meninger, der opleves og forhandles, når de gøres til fælles samtaleemne blandt ledere og medarbejdere, bliver mere fælles og mindre forskellige, end de var.
Men jeg er heller ikke sikker på, jeg mener, at det er målet – for ledere og medarbejdere skal vel forstå, se og behandle forskellige arbejdsopgaver, og derfor er deres forskellighed netop vigtig.
Derimod vil jeg håbe, at bogens fokus på ’meningsskabelse’ kan fremme dialog mellem forskellige perspektiver, fagligheder og interesser, der er i spil på enhver arbejdsplads, samt belyse hvordan forskellighed netop kan blive et potentiale til at arbejde med komplekse velfærdsopgaver.
Hvis "Lær af De Gyldne Øjeblikke" kan bidrage hertil, vil jeg hellere end gerne anbefale den!
Så jeg håber, at læseren tager forfatternes opfordring om 'meningsskaben' i egen (kritiske) hånd – og bruger bogens principper, ekspertudsagn, modeller og øvelser i det omfang, de kan finde mening med det. Bogen og MeningsMetoden må nemlig ikke blive endnu et koncept, der udrulles hovedløst over arbejdspladsens mennesker og opgaver. For det ville ikke give den store mening.
Lær af De Gyldne Øjeblikke, Akademisk Forlag, 2016
